Home » Faktasider » Bemandet Rumfart » Earth Rise – Jordopgang

Earth Rise – Jordopgang


Ansvarlig: NASA
Type: ---
Kapacitet: ---
Første Opsendelse: ---
Afsluttet: ---

Apollo 8 var den første bemandede mission, der nåede væk fra lav bane om Jorden og ud til kredsløb omkring Månen. Det lille rumfartøj kredsede 10 gange om Månen, før astronauterne med en kort tænding af raketterne sendte rumfartøjet i en bane tilbage til Jorden.

Den mest betydningsfulde opdagelse på Apollo 8s rejse var ifølge astronaut Bill Anders dog ikke de videnskabelige og teknologiske resultater eller alle de rekorder, de satte med missionen, men i stedet den erkendelsen, der opstod ud af billedet Earth Rise: “Vi satte ud for at udforske Månen, og opdagede i stedet Jorden.”

“Vi er alle forbundet i en fælles menneskehed, bundet til en planet vi må deles om. Vi er alle – alle sammen – forvaltere af denne skrøbelige skat.” (oversat fra https://www.space.com/42848-earthrise-photo-apollo-8-legacy-bill-anders.html)

Billederne er taget fra lav bane om Månen, hvor de kommer fra en position bag Månen og til en position, hvor de kan se Jorden. Herfra ser det ud som om Jorden “står op” over Månens horisont. Astronauten Bill Anders var igang med at fotografere detaljer på måneoverfladen med et Hasselblad kamera med 250mm telelinse, da de opdager det smukke syn ud af siden. Han får hurtigt skiftet til en frisk rulle med farvefilm, og når at tage billeder, der bliver ikoniske, og nu beskrives, som det mest betydningsfulde billede for miljøbevægelsen nogensinde taget.

Billedet her på siden er dog det allerførste billede de fik taget – med sort/hvid film – hvor Månen står lavest i horisonten. Det er senere blevet behandlet og farvelagt med de samme farver som billede nr. 2, der blev det ikoniske Earth Rise billede.

Hør Frank Borman and William Anders tale sammen før fotografiet.

Image Credit: NASA, Apollo 8 Crew, Bill Anders; Processing and License: Jim Weigang