Rumfærgens eksterne brændstoftank ET – External Tank – er rumfærgens “benzintank”, og indeholder brændstoffet til rumfærgens hovedmotorer. Tanken er også grundstammen i rumfærgesystemet under opsendelsen, da såvel rumfærgen som faststofraketterne er fastgjort til denne. Tanken er den eneste del af rumfærgesystemet, der ikke bliver genbrugt. 8½ minut efter liftoff er al brændstoffet brugt, og tanken kastes bort. Under opsendelsen overføres rumfærgesystemets samlede trykkraft, godt 3.500 tons, til den eksterne tank. Efter at faststofraketterne er blevet kastet bort i ca. 45 kilometers højde, bærer rumfærgen, stadig med hovedmotorerne kørende, den eksterne tank med op i ca. 110 kilometers højde, hvor begge dele næsten har hastighed nok til at gå i kredsløb. Her skilles rumfærgen fra den tomme tank, som falder i en forudbestemt bane, hvor størstedelen af tanken går i opløsningen, og resten styrter i havet. Columbia på rampen /Under de første rumfærgemissioner tidligt i firserne (alle med rumfærgen Columbia) var den eksterne brændstoftank malet hvid. Dette var kun af æstetiske årsager, og da man fandt ud af, at man kunne spare 400 kg maling hver gang, holdt man op med det. Foto: ©NASA/ De tre primære dele af den eksterne tank er ilttanken, forrest, brinttanken, bagerst, og imellem disse “intertank-strukturen”, som forbinder de to brændstoftanke, indeholder instrumenterings- og andet udstyr, samt fastgørelsespunkter for den forreste ende af faststofraketterne. Brinttanken er 2½ gang større end ilttanken, men vejer kun en tredjedel, når den er helt fyldt. Dette skyldes, at flydende ilt vejer 16 gange mere pr. liter end flydende brint. Overfladen på den eksterne tank er dækket af et varmebeskyttelsessystem, som er et 2,5 centimeter tykt lag af påsprøjtet polyisocyanurat-skum. Formålet med belægningen er dels at isolere, så brændstoffet kan holde sig koldt, dels at beskytte tankens overflade mod aerodynamisk varme, og dels at forebygge isdannelse på overfladen. Det var et stykke af denne skum, der rev sig løs under opsendelsen af STS-107-missionen, og slog hul i rumfærgens venstre vinge, hvilket forårsagede Columbia-ulykken , da rumfærgen efter en i øvrigt ellers vellykket mission genindtrådte i Jordens atmosfære. Den eksterne tank indeholder et brændstoffødesystem, som sørger for at presse brændstoffet frem til rumfærgens hovedmotorer , et tryk- og ventilationssystem, som regulerer trykket i tankene, et luftkontrolsystem, som regulerer temperaturen og sørger for, at atmosfæren i intertank-strukturen er inert, samt et elektrisk system, som fordeler strøm og instrumenteringssignaler, og sørger for beskyttelse mod lynnedslag. Brændstoffet i tanken sendes ind i rumfærgen gennem et rør, der er 43 centimeter i diameter, som forgrenes inde i rumfærgen, for at fordele brændstoffet mellem de tre motorer. /Denne side er sidst opdateret 1. november 2011/ webmaster@rumfart.dk <mailto:webmaster@rumfart.dk>