Rumfærgens faststofraketter kaldes også SRB (Solid Rocket Boosters), og kører sammen med hovedmotorerne de første to minutter af missionen. I ca. 45 kilometers højde separerer boosterne fra den eksterne tank , folder faldskærme ud og lander i Atlanterhavet. Her bliver de fisket op af nogle af NASAs skibe, sejlet tilbage til land og klargjort til brug igen. Boosterne hjælper også med til at styre hele fartøjet under den indledende fase af opstigningen . Hver booster yder en trykkraft svarende til 1.500 tons. Udover selve fastbrændstofmotoren indeholder hver booster udstyr til separation og opsamling samt elektriske og instrumenteringsmæssige undersystemer. Rumfærgen Discovery under opsendelse /Rumfærgen Discovery under opsendelse. På dette billede ses den styrbord faststofraket tydeligt. Sammenlign den kraftige, hvidglødende røg fra faststofraketten med de tre små kegler af blå ild fra hovedmotorerne. Foto: ©NASA/ Faststofmotorerne er de største motorer med fast brændstof nogensinde udviklet til rumfartsbrug, og de eneste, man nogensinde har brugt til opsendelse af mennesker. Motoren er opbygget af en segmenteret motorbeholder fyldt med fast brændstof, et tændingssystem, en styrbar dyse og det nødvendige hardware til instrumentering og integration. Hver faststofmotor indeholder mere end 450 tons brændstof, som bliver fremstillet på en fabrik i Utah. Brændstoffet bliver blandet i beholdere på 2.300 liter, som er anbragt i tre forskellige blandingsbygninger. Brændstoffet bliver efter blandingen transporteret til specielle støbebygninger og hældt ind i støbeformene. Det færdige brændstof ligner og føles som hårdt viskelæder. Kombinationen af polymér og hærder bliver til et syntetisk gummi. Brændstoffets blødhed styres af forholdene mellem binder, hærder og de faste ingredienser, iltningsmiddel (ammoniumperklorat) og aluminium i pulverform. Det var en O-ring i en samling mellem to sektioner i den højre faststofraket, der var skyld i Challenger-ulykken . /Denne side er sidst opdateret 1. november 2011/ webmaster@rumfart.dk