Dansk Rumfart nr. 24 – februar-juli 1995
ESAs HORIZON 2000-program
af Finn Willadsen, koordinator af faggruppen for Planetforskning og rumbaseret astronomi
HORIZON 2000 er ESA's program for den langsigtede videnskabelige udforskning af verdensrummet. Dette program består af en række "hjørnestensmissioner", en række mellemstore missioner og nogle mindre missioner. Ved størrelsen af en mission forstås dens budgets størrelse. En række missioner befinder sig allerede i rummet uden helt at passe ind i systemet med hjørnestensmissioner og mediummissioner. Det drejer sig dels om ULYSSES og HUBBLE SPACE TELESCOPE, som befinder sig i rummet og er under udførelse. Og det drejer sig om GIOTTO, IUE og HIPPARCOS, som er afsluttede missioner. Endelig er der ISO-missionen, som er godt på vej til at blive realiseret – den skal op sendes i 1995. ISO skal foretage målinger i det infrarøde bølgelængdeområde. Det bliver dog en mission med en begrænset varighed, idet mængden af kølemiddel (flydende helium) begrænser missionens varighed til 18 måneder. ISO forventes opsendt i oktober 1995.

Ulysses
STSP
STSP er ESAs forskningsprogram om vekselvirkningen mellem Solen og Jorden. Det
er den første hjørnestensmission (C1) i HORIZON 2000, skønt den faktisk
består af flere missioner. Programmet udføres i samarbejde med NASA. Først er
der SOHO, som skal placeres 1,5 millioner kilometer fra Jorden i retningen mod
Solen – her befinder sig et af de såkaldte Lagrangepunkter. Det vil i dette
tilfælde sige et punkt, hvor Solens og Jordens tyngdefelter er lige stærke,
omkring et sådant punkt er det muligt at sætte en rumsonde i kredsløb. SOHO
skal virke som en forpost, der måler Solens udstråling og partikler – ikke
mindst solvinden – inden de påvirkes af Jordens magnetfelt. Dernæst er der
CLUSTER, som er fire satellitter, der skal bevæge sig i aflange baner. Disse
baner er valgt således, at de giver et såvel rumligt som tidsligt billede af
strålingen og magnetfeltet i Jordens strålingsbælter. SOHO forventes opsendt
juni 1995 og CLUSTER forventes opsendt november 1995. Resultaterne fra den
danske satellit ØRSTED forventes i øvrigt at have stor relevans for
STSP-programmet.
XMM
XMM er den anden af hjørnestensmissionerne (C2) i HORIZON 2000. Det drejer sig
om et teleskop, der observerer i røntgenområdet. XMM er tænkt som et
højeffektivt røntgenteleskop med en opløsningsevne på ned til 20 buesekunder.
Teleskopets "linse" vil bestå af en mængde tynde stykker metalfolie
- sådanne "kikkerter" har netop Dansk Rumforskningsinstitut stor
erfaring i at bygge. XMM forventes opsendt december 1999.

Hipparcos
ROSETTA
ROSETTA er den tredje af hjørnestensmissionerne (C3) i HORIZON 2000. Formålet
med den er at foretage undersøgelser af een eller flere kometer på stedet og
helst over et helt omløb omkring Solen. Det er tanken at opsende sonden med en
ARIANE-raket og derefter lave nogle forbiflyvninger af enten Venus, Mars eller
Jorden for at få fart nok til at komme ud til en komet. De kometer, som er
interessante, befinder sig mellem 1 og 5 gange så langt fra Solen som Jorden.
Samtidig håber man at kunne komme til at passere nogle asteroider på vejen.
Fremme ved kometen vil sonden foretage en grundig kortlægning af overfladen og
gå i kredsløb om kometen. En sonde vil derefter blive sendt ned på overfladen
af kometen for at foretage direkte målinger af overfladens sammensætning.
ROSETTA forventes først opsendt efter årtusindeskiftet og ventes at få en
varighed på mange år på grund af flyvetiden til den udvalgte komet.
FIRST
FIRST står for Far InfraRed Satellite Telescope, dvs. et rumteleskop, der
observerer i det dybt infrarøde bølgelængdeområde. FIRST er den fjerde af
hjørnestensmissionerne (C4) i HORIZON 2000. Ligesom med ISO bliver det en
satellit, der skal holdes nedkølet til få grader over det absolutte nulpunkt;
FIRST vil skulle holdes nedkølet til en lavere temperatur end ISO, og åbningen
bliver 3 meter imod ISO's 60 centimeter. FIRST vil først blive op sendt længe
efter, at ISO er holdt op med at observere.

Cluster
CASSINI-HUYGENS
HUYGENS er udset til at blive ESAs første mellemstore mission (M1) i HORIZON
2000. HUYGENS er et landingsmodul, der skal flyves til Saturn sammen med NASAs
CASSINI-sonde. CASSINI skal sættes i kredsløb om Saturn og udforske Saturn,
dens ringsystem og dens måner. En enkelt af månerne, nemlig Titan, har en tyk
atmosfære, som indeholder mange skyer. HUYGENS skal lande på Titan og på
vejen ned gennem atmosfæren måle de meteorologiske forhold på Titan. Titan er
den største måne i Saturns store system af måner. På grund af skydækket er
dens overflade helt ukendt, men det er planen, at CASSINI skal foretage en
radarkortlægning af Titan. Dette projekt har i øvrigt dansk deltagelse.
CASSINI-HUYGENS forventes opsendt oktober 1997 med ankomst til Saturn september
2004.
INTEGRAL
INTEGRAL er udset til at blive ESAs anden mellemstore mission (M2) i Horizon
2000. Formålet med INTEGRAL er at måle gammastråling fra forskellige
himmellegemer i vor egen galakse Mælkevejen. Det skal enten gøres som et rent
ESA-projekt og opsendes med en ARIANE-5, eller i samarbejde med Rusland, som i
så tilfælde benytter en Proton-raket. Med en Proton-raket vil satellitten
komme fri af Jordens strålingsbælter, hvorved den får en længere levetid,
vil kunne observere gennem hele sin levetid ligesom kommunikationen med Jorden
vil være lettere.
HORIZON 2000+
Som optakt til efterfølgeren HORIZON 2010 til HORIZON 2000 laves en overgang
kaldet HORIZON 2000+. I forbindelse med den evaluering, som HORIZON 2000+
foretager, får nogle af de mellemstore missioner, der blev vraget til M2 endnu
en chance. Dette gælder MARSNET. Men der er også kommet nye forslag til, feks
MORO – et laboratorium i kredsløb om Månen.
HORIZON 2000+ kommer til at bestå af 2-3 hjørnestensmissioner og 4 mellemstore missioner i perioden 1995-2016. Herved menes, at der kan forventes at blive udvalgt og besluttet dette antal missioner i perioden, mens igangværende projekter bliver fortsat og afsluttet. M3 forventes udvalgt i 1996 og i 1999 M4.
GAIA
Når HORIZON 2000+ forventes afsluttet, er det planen, at GAIA skal udpeges som
hjørnestensmission i et HORIZON 2010 program. GAIA er en efterfølger til
HIPPARCOS, og der er tale om en meget betydelig forbedring i forhold til
HIPPARCOS, både hvad angår antallet af stjerner og nøjagtigheden af
positionsbestemmelsen. Positionsbestemmelsen med GAIA vil gøre det muligt at
finde planeter – hvis de er der – omkring mange stjerner i Mælkevejen.
Københavns Universitets Astronomiske Observatorium er stærkt involveret i
såvel HIPPARCOS som GAIA.
SAMMENFATNING
HORIZON 2000 er et program, der synes fortsat at fungere, til trods for de store
omvæltninger, der er sket de sidste 5 år også i rumfartssektoren. Helt
upåvirkede har de videnskabelige programmer dog ikke været: f.eks. er ROSETTA
en nedskaleret udgave af et mere ambitiøst projekt, der skulle hente prøver af
en komet tilbage til Jorden. NASA måtte trække sig ud af dette projekt på
grund af pengemangel.

