ESAs udforskning af solsystemet

Dansk Rumfart nr. 61 – oktober 2004

ESAs udforskning af solsystemet

ESAs udforskning af solsystemet har en markant international position. Efter en sen og beskeden start, har udforskningen gennem de sidste årtier udviklet sig, og det er lykkedes ESA at udfylde tomrummet, der opstod i kølvandet på Sovjetunionens sammenbrud. ESA deltager i satellitterne Ulysses og SOHO, som gennem en årrække har studeret Solen. ESA har sendt eller planlægger i den nærmeste fremtid rumsonder til Månen samt til planeterne Merkur, Venus og Mars. Endelig har ESA netop opsendt rumsonden Rosetta, som efter en 10 års rejse skal lande på komet Churyumov-Gerasimenko P67.

Den 2. juli 1985 blev den sidste Ariane 1-raket opsendt for at sende rumsonden Giotto afsted til dens møde med komet Halley. Giotto passerede komet Halley den 13. marts 1986 indenfor 550 kilometer. Ved mødet fik Giotto smadret sit kamera af et støvkorn; men ellers viste sonden sig i god nok stand, da den den 10. juli 1992 passerede indenfor 200 kilometer af komet Grigg-Skjellerup. Det sidste blev kaldt Giotto Extended Mission eller GEM.

Giotto var starten på ESAs udforskning af solsystemet, idet det var ESAs første dybrumsonde. Giotto blev opsendt over 27 år efter Sovjetunionens første rumsonde til Månen, Lunik 1, og næsten 24 år efter NASAs første vellykkede mission Mariner 2 til planeten Venus. Giotto fløj heller ikke alene imod komet Halley, idet det daværende Sovjetunionen sendte rumsonderne Vega 1 og Vega 2 til møde med komet Halley. Japan sendte rumsonderne Sokigati og Planet A. NASA havde allerede rumsonden ICE oppe, som den 11. september 1985 passerede indenfor 8000 kilometer fra komet Giacobini-Zinner. ICE, eller International Cometary Explorer, var oprindelig opsendt i august 1978 med det formål at studere solvinden og Jordens magnetfelt.

ESAs udforskning af solsystemet er betalt af de europæiske skatteydere med den modifikation, at Tyrkiet og Canada i den sammenhæng er en del af Europa. Man kunne spørge hvorfor egentlig forske f.eks. i forholdene på Mars eller på Saturnmånen Titan. Ét svar kunne være, at det vil give svaret på spørgsmålet om livets opståen. Spørgsmålet om livets opståen vil være noget, som kan begejstre forskere eller fylde en foredragssal med interesserede tilhørere. Spørgsmålet om livets opståen er typisk grundvidenskabeligt problem, som har stor betydning for menneskets erkendelse, men ikke direkte er knyttet til praktiske anvendelser.

Udforskningen af klimaets historie på Mars eller Saturns måne Titan stiller store krav til teknologien. Ved at ESA kører programmer for udforskningen af f.eks. Mars får europæiske, herunder danske, virksomheder mulighed for at løse vanskelige og udfordrende opgaver. På den måde holdes der ikke blot liv i højteknologiske virksomheder, det er også med til at hæve det teknologiske niveau i Europa; i hvert fald hvis uddelingen af kontrakter gribes hensigtsmæssigt an. Et væsentligt formål med ESAs udforskning af solsystemet er derfor at hæve det teknologiske niveau for europæisk industri, og derigennem sikre europæiske arbejds-pladser. Udforskning af fremmede planeter forventes med andre ord at give et betydeligt teknologisk spinoff.

I forbindelse med rumforskning har spinoff været meget debatteret og det er ligefrem blevet brugt som det vigtigste argument for at bruge penge på rumfart. I den debat kan man let glemme, at rumforskningens umiddelbare resultater ikke har stor praktisk værdi. Udforskningen af solsystemet giver imidlertid en viden som er vigtig i forbindelse med store samfundsinvesteringer. Danmark har tilsluttet sig Kyoto-protokollen, hvor landet er forpligtiget til at nedbringe udslippet af drivhusgasser. Indtil videre er der tale om mindre nedskæringer i udslippet, men selv disse nedskæringer bliver kostbare at gennemføre. Eventuelle væsentlig større nedskæringer vil blive endnu dyrere. Imidlertid kan det også blive meget dyrt at lade være. Ikke blot er beslutningsgrundlaget for om disse nedskæringer er nødvendige leveret af klimaforskningen; men også spørgsmålet om hvilken effekt eventuelle nedskæringer i udslippet af drivhusgasser har, vil blive besvaret af klimaforskningen. Jordens klima er et ulineært system og det er ikke en triviel sag at vurdere effekten af et indgreb. Her udgør udforskningen af Solen og planeterne et lille, men ikke uvæsentligt hjørne.

Ser man mere historisk på udforskningen af solsystemet er den største nyttevirkning den, som opstår ved uventede opdagelser. Mange afgørende videnskabelige opdagelser er kommet uventet. Et eksempel er Max Plancks opdagelse i år 1900 af, at elektromagnetisk stråling kun udsendes og absorberes i kvanter. En revolutionerende og uventet opdagelse uden hvilken vore dages computere ville have været en umulighed. Det ligger dog i sagens natur, at man ikke kan forudse sådanne opdagelser.

Udforskningen af solsystemet tilvejebringer væsentlig viden, der danner grundlag for beslutninger med stor indflydelse på danskernes hverdag nu og i fremtiden. Set i det perspektiv er det små beløb der bruges på udforskningen af solsystemet. Det kan dog være lidt dystert altid at tænke på truende klimaforandringer og andre trusler; så kan man i stedet følge udforskningen af fremmede kloder som en spændende rejse til fremmedartede verdner.