Selvfølgelig landede vi på Månen!
Tirsdag d. 22. januar 2002 sendte TV2 programmet "Conspiracy Theory: Did We Land on the Moon?" I programmet påstås det, at Apollo-programmet var fup, og at mennesket i virkeligheden aldrig er landet på Månen. Det passer naturligvis ikke. Selvfølgelig landede vi på Månen!
Men mange er kommet i tvivl efter at have set programmet, og det er meget forståeligt. Det var et dygtigt produceret tv-program, som desværre var meget subjektivt og populistisk, og ikke særligt videnskabeligt.
De havde mange argumenter for, at månelandingerne skulle være fup, og angiveligt havde de mange "beviser" på dette i form af blafrende flag, manglende støv på månelanderens fødder og lignende. For folk som ikke har den nødvendige tekniske indsigt, virker disse påstande overbevisende, men hvis man, som vi i Dansk Selskab for Rumfartsforskning, beskæftiger sig med rumfart til daglig, er det nemt at se, at ingen af påstandene holder vand.
For lige at nævne nogle få:
Det blafrende flag
På optagelserne kan man se, at flaget blafrer, imens en astronaut bakser med det. Angiveligt skulle dette være "bevis" for, at scenen er optaget på Jorden, og at der uheldigvis har været et vindpust under optagelsen. For det første: Hvis det virkelig var vinden, der fik flaget til at blafre – og flaget blafrede ret voldsomt! – så ville de jo nok have taget scenen om! For det andet: Man ser kun flaget blafre, mens en astronaut bakser med det. Man ser aldrig flaget blafre, når der ikke er nogen, der rører ved det. For det tredje: At flaget er udstrakt skyldes, at man havde anbragt et stykke ståltråd øverst, så flaget ville være udstrakt, selvom der ikke var nogen luft. For det fjerde: Flaget blafrer rigtig meget – unaturligt meget. Dette skyldes naturligvis, at der ingen luft er på Månen – ellers ville flagets bevægelser være blevet bremset ned af luftmodstanden.
De manglende stjerner
På de fleste billeder fra Månen kan man ikke se nogen stjerner. Dette skulle være et "bevis" på, at billederne er taget i et studie. Her glemmer man at tage højde for, at stjerner er meget lyssvage. Mange af billederne forestiller Måneoverfladen, månelanderen og/eller en astronaut, som jo var iført hvide rumdragter, som reflekterer lyset effektivt. For ikke at overbelyse det, man ønsker at tage et billede af, f.eks. astronauten, må man blænde ned for kameraet. Skulle stjernerne have været med på billederne, skulle blænden på kameraet åbnes så meget, at alt andet ville være blevet voldsomt overbelyst.
Derudover har vi naturligvis håndgribelige beviser på, at der har været astronauter på Månen. Dels har de jo taget en masse klipper og støv med hjem. Disse klipper er meget specielle, idet de ikke indeholder spor af vand! Det er ikke muligt at finde klipper på Jorden, som ikke indeholder vand! Derudover har klipperne og støvet fra Månen en helt anden isotopfordeling end klipper fra Jorden. F.eks. er der væsentlig færre ilt-18-atomer i forhold til ilt-16-atomer i klipperne fra Månen, end der er i klipper fra Jorden. Den eneste fornuftige konklusion er, at disse klipper er fra Månen.
Strålingen
Hvordan kunne astronauterne overleve det høje strålingsniveau i rummet? Det korte svar er naturligvis, at ingen af Apollo-astronauterne modtog en dødelig dosis stråling.
Som altid, når man har med stråling at gøre, er det ikke kun strålingsintensiteten, der er interessant, men den samlede modtagne dosis, hvorfor den tid, hvor man er udsat for denne strålingsintensitet, er ligeså vigtig. Er man udsat for en høj strålingsintensitet i kort tid, modtager man samme dosis, som hvis man er udsat for en lav strålingsintensitet i lang tid. Kroppen har dog en vis evne til automatisk at reparere de skader, der måtte opstå som følge af udsættelse for stråling. Vi er jo alle udsat for baggrundsstråling hver dag - bornholmerne modtager ca. dobbelt så meget som folk i resten af Danmark - og set over 50 år modtager man faktisk en temmelig stor dosis. Hvis man modtog denne dosis i løbet af et minut ville det sikkert være livsfarligt, men fordelt over 50 år kan kroppen sagtens nå at følge med, og udbedre skaderne hen ad vejen.
Strålingsniveauet i rummet er generelt højere end på Jorden. Men den konkrete intensitet afhænger meget af, hvor i rummet man befinder sig, og hvilken del af Solens cyklus, vi befinder os i. Omkring Jorden befinder der sig nogle bælter med temmelig høj strålingsintensitet, van Allen-bælterne, men inden- og udenfor disse er strålingsniveauet væsentligt lavere. Apollo-astronauterne passerede relativt hurtigt igennem van Allen-bælterne, og modtog således ikke så meget stråling fra disse, selvom strålingsniveauet dér er højt. De længste månemissioner var af et par ugers varighed, hvilket også har begrænset den modtagne dosis væsentligt. Under hele missionen var astronauterne ydermere beskyttet af deres rumskib, som absorberede en del af den indkommende stråling. Astronauterne forlod kun deres rumskib i forbindelse med månevandringerne, hvor de trods alt var beskyttet af meget kraftige rumdragter; ydermere varede månevandringerne som regel ikke mere end nogle timer om dagen.
Så bare rolig, selvfølgelig har vi været på Månen. Det er synd og skam, at sådan et tv-program skal få lov til at bringe mange mennesker i tvivl om dette.
Alle de påstande om, at vi aldrig har været på Månen og alle de "beviser" på det, kan nemt tilbagevises ved hjælp af seriøse, videnskabelige argumenter – og en smule sund fornuft.
Hvis du vil vide mere, er her nogle gode links:
På rumfart.dk:
Spørgsmål og svar om Månen
Her forklarer astrofysiker Michael Linden-Vørnle, hvorfor påstandene er det rene sludder:
Månen tur-retur
Malene Steen Nielsen Flagga har skrevet om månelandingerne på dr.dk:
Konspirationsteorier 1: Månen tur-retur
Resten af linkene er på engelsk, men de er også anbefalelsesværdige:
BadAstronomy.com: Fox TV and the Apollo Moon Hoax
Science@NASA: The Great Moon Hoax
Moon Base Clavius
Rocket and Space Technology - Did we land on the Moon?
Hvis du har yderligere spørgsmål, så send os en mail.
Denne side er sidst opdateret 22. december 2010