Spørgsmål og svar om Månen
Hvorfor har der ikke været mennesker, eller ubemandede sonder på Månen de seneste 25 år?
Kampen om hvem der kom først til Månen var jo et egentligt kapløb – "rumkapløbet". Amerikanerne kom først. Og så var kapløbet vundet. Der manglede derfor incitament til at gøre mere ved det. Derudover blev Richard Nixon præsident i 1968, og han var republikaner, og dermed inædt modstander af hele måneprogrammet, der jo i sin tid blev skudt i gang af John F. Kennedy, der var demokrat. Det var Richard Nixon, der fjernede hele grundlaget for månerejser.
Ubemandede sonder har ikke foretaget landinger på måneoverfladen siden, da Månens geologi, netop på grund af Apollo-landingerne, i dag er temmelig godt bestemt. Der har derimod været større fokus på resourcernes fordeling på måneoverfladen, og derfor har utallige rumsonder siden da gået i kredsløb om Månen, for at kortlægge resourcerne, bl.a. vand. Både Clementine og Hiten er eksempler på rumsonder, der har besøgt Månen i nyere tid, og den bedst kendte er nok Lunar Prospector, der jo vha. et gamma-spektrometer fandt spor af vand nær Månens sydpol for et par år siden.
Hvorfor har russerne aldrig været der?
Russerne satsede under rumkapløbet alt på en raket, de aldrig fik til at virke, N-1. Efter at amerikanerne landede på Månen, mistede russerne motivationen. Der var dog stadig enkelte, der mente, at man burde gennemføre en bemandet rejse til Månen, men de blev fjernet fra rumprogrammet. Derudover stod det også skidt til med den russiske økonomi dengang, og det blev ikke bedre, da Nikita Khrusjtjov i 1967 døde, og blev afløst af Leonid Brezhnev, der ligesom Nixon i USA var fjendtligt indstillet overfor rumfarten.
Er der planer om at tage der op snart, eller er det for interessant at rejse til Mars, Jupiter og Venus?
Mennesket vender nok ikke tilbage til Månen lige foreløbig. Der er ligesom ikke rigtig noget at komme efter. Så er det straks mere interessant at rejse til Mars, hvor dagen varer ca. 24 timer, der er vand(!) og atmosfære, ilt er næsten gratis, og der kan blive op til +17°C ved middag på ækvator om sommeren. At leve og bo på Mars er hundrede gange nemmere end på Månen, selvom Månen er tættere på. Men NASA har ingen konkrete planer om at sende mennesker til Mars, eller noget andet sted hen, for den sags skyld. Og det er der – desværre! – heller ikke andre, der har.
Er det rigtigt, at der ikke findes rumkikkerter, der kan afsløre detaljer på størelse med en rumsonde, på månens overflade?
Ja, desværre. Der er en helt klar grænse for, hvor stor opløsning, man kan få med et teleskop. Dette skyldes en egenskab ved lys, som hedder diffraktion, som altid vil tvære lysstrålerne lidt ud, ligegyldigt hvor godt, man kan fokusere.
Er det rigtigt, at atmosfæretemperaturen på Månen i skygge er tæt på det absolutte nulpunkt – og at der er ubeskriveligt varmt i sollyset?
Der er ingen atmosfære på Månen. Det er derfor, der er så stor forskel på dag- og natoverfladetemperaturerne. Men nattemperaturerne er bestemt ikke tæt på det absolutte nulpunkt. Langtfra. Nattemperaturen kan komme ned på –180°C, hvilket er 90°C over der absolutte nulpunkt. Det er ikke desto mindre meget koldt! Dagtemperaturen kan komme op på +110°C. Men nu skal man lige huske på, at når vi siger, at "Det bliver op til tyve grader i morgen!" eller "Det bliver ned til minus ti i nat!" så mener vi, at luften (atmosfæren) nær overfladen vil antage denne temperatur. På Månen er der ingen luft, så midt på dagen kan man sagtens have det behageligt, hvis bare man tager lyst tøj på, som kan reflektere sollyset.
Hvis du har yderligere spørgsmål, så send os en mail.
Denne side er sidst opdateret 31. oktober 2005