Fakta om Mars
Mars
er en af de 5 klassiske planeter, der har været kendt siden oldtiden, og
er opkaldt efter den græsk-romerske krigsgud Mars.
Mars' middelafstand til Solen er 227 millioner kilometer eller 1,524 astronomiske enheder. Bortset fra Venus er Mars den planet, der kommer Jorden nærmest. Mars er nummer fire planet regnet fra Solen – Jorden er nummer tre. Mars har to små måner: Phobos og Deimos. Dens radius er 3400 kilometer – cirka halvdelen af Jordens. Mars bruger 687 døgn til et omløb om Solen.
Mars spillede en afgørende rolle i det naturvidenskabelige gennembrud, idet det var Tycho Brahes nøjagtige målinger af Mars' bane, der satte Kepler i stand til at opstille sine love for himmellegemernes bevægelse.
Mars er den eneste planet, hvor man i en kikkert fra Jordens overflade kan skelne overfladestrukturer. Dette gjorde tidligt studiet af Mars til noget særligt, især fordi den samtidig blev det bedste bud på et sted udenfor Jorden hvor der kunne være liv. Mars' rotationsperiode blev målt til 24 timer allerede før de første rumsonder rejste til Mars. Ligeledes blev skyer observeret i Mars' atmosfære.
Den første sonde med Mars som mål var Sovjetunionens Mars 1, der blev opsendt den 1. november 1962. Kontakten til sonden blev dog tabt længe inden målet. Den første vellykkede Marssonde var NASAs Mariner 4, der blev opsendt fra Cape Canaveral 28. november 1964. Den nåede Mars den 16. juli 1965 og sendte de første nærbilleder af Mars til Jorden.
Den første sonde der gik i kredsløb om en anden planet var NASAs Mariner 9, der blev opsendt den 8. maj 1971 fra Cape canaveral. Den 14. november 1971 gik Mariner 9 i kredsløb om Mars, hvor den foretog en kortlægning af Mars' overflade i mere end 10 måneder med en opløsning på 1 kilometer. Mariner 9 tog samtidig de første nærbilleder af en fremmed planets måne og det første nærbillede af himmellegemer i asteroidestørrelse.
Mars har polarkalotter der dels består af frosset vand og frossen kuldioxid – tøris. Der findes en kæmpevulkan – den største i hele Solsystemet – Nix Olympos på 19 kilometers højde. Der er også kæmpemæssige canyons på Mars.
De første landingsmisssioner til Mars var de to sovjetiske sonder Mars 2 og Mars 3, der blev sendt til Mars i 1971. Mars 2 landsatte dog kun en vimpel uden videnskabelige instrumenter, og Mars 3s landingsdel sendte kun et halvt TV-billede fra overfladen.
Det meste af vores viden idag om Mars stammer fra NASAs to Viking-sonder, der blev opsendt henholdsvis 20. august og 9. september 1975. De gik i kredsløb om Mars 19. juni og 7. august 1976. Landingerne skete henholdsvis 20. juli og 3. september 1976. De to landingsstationer kom til at sende data fra Marsoverfladen i flere år.
Atmosfæren på Mars består af 95% kuldioxid og har et tryk på cirka 7 mmHg – tæt ved vands tripelpunkt. Vikinglanderne har målt temperaturer mellem –85°C og –33°C. Forsøgene på at påvise liv viste dog ingen tegn på liv – selvom Vikings målinger på det felt stadig er omdiskuterede.
Første forsøg på at landsætte balloner i Marsatmosfæren var de to sovjetiske sonder Phobos 1 og Phobos 2. Man tabte kontakten til Phobos 1 allerede inden den nåede til Mars. Landsætningen af ballonerne lykkedes ikke. Phobos 2, der blev opsendt 12. juli 1988, gik i kredsløb om Mars 23. januar 1989. Kontakten gik tabt 27. marts 1989, inden sonden fik udført det eneste forsøg nogensinde på at lande på en fremmed planets måne.
Den første vellykkede landsætning af et køretøj på en anden planet blev udført af Mars Pathfinder, som landede på Marsoverfladen den 4. juli 1997, hvor den landsatte Sojourner. Sojourner var en lille fjernstyret bil, der udover at være udsrustet med et videokamera også kunne foretage målinger af stofsammensætningen på overfladen. Den var designet til at holde 1 måned, men virkede i 3 måneder.
Både Rusland, NASA, ESA og Japan har planer for forskellige Mars- missioner omfattende køretøjer på Marsoverfladen, balloner i atmosfæren og bløde landinger på overfladen.
Helt fra før de første rumsonder til Mars eksisterede drømmen om en bemandet rejse til Mars. Mars er den eneste anden planet hvor en bemandet rejse kombineret med en landing på overfladen synes mulig med en teknik vi kan forudsige idag.
Denne side er sidst opdateret 28. april 2003