Det amerikanske militærs opsendelsesfaciliteter ved Cape Canaveral blev etableret i 1949 og oprindeligt kaldt Joint Long Range Proving Ground. Området skulle bruges til afprøvning af missiler og raketter. Siden 1951 blev rumcenteret kaldt Cape Canaveral, og i en kort periode i 60´erne var Cape Kennedy det fælles navn for det nuværende civile Kennedy-rumcenter og militærets del. I 1973-74 vendte den militære del tilbage til sit gamle navn Cape Canaveral Air Force Station.

Amerikas første bemandede opsendelser i Mercury og Gemini-programmet er blevet foretaget fra Cape Canaveral. Også en af de første Apollo-opsendelser blev foretaget herfra indtil det var klart, at de gamle ramper 34 og 37 ikke kunne bruges. Derfor blev området udvidet med den del på Merrit Island som nu hedder Kennedy Space Center.

Indgangen til Cape Canaveral ligger lidt nord for havnen Port Canaveral, og rumcenteret står for alle ubemandede opsendelser fra området. På området ligger Air Force Space and Missile museum som dækker USAs raketprogram med en række udstillede raketter. Museets hovedattraktion ligger på kompleks 26, rampe B, hvorfra USAs første satellit Explorer-1 blev opsendt i 1958.

Opsendelseskomplekserne på Cape Canaveral omfatter:

Rampe 1 og 2
Herfra blev Snark-missiler og formodentlig også Matador-raketter afprøvet i 50´erne. Snark-opsendelser blev foretaget herfra indtil 1960, hvorefter ramperne fungerede som helikopterlandingsplatforme under Mercury-programmet i 60´erne og som opsendelsesplads for ballonsonder fra 1983-89.

Rampe 3 og 4
Ramperne blev bygget til afprøvning af Bomarc-, Bumper-, Jason, Redstone, X-17 og Polaris missiler. Rampe nr. 3 blev færdig i 1950 og det første Bumper-missil blev opsendt herfra den 24. juli 1950, og rampe 4 blev færdig i 1952. Den sidste Bomarc-opsendelse blev foretaget i 1960, hvorefter ramperne fungerede som medicinske faciliteter under Mercury-programmet.

Rampe 5 og 6
Den første Redstone-opsendelse blev foretaget fra rampe 6, tre måneder inden komplekset var færdigt og blev overdraget til militæret. Der første Jupiter-A raket blev opsendt fra rampe 5 den 19. Juli 1956. Såvel Jupiter-A som Redstone-opsendelser i Explorer- og Pioneer-programmerne blev foretaget herfra sammen med alle seks suborbitale Redstone/Mercury- opsendelser med bl.a chimpansen Ham, Alan B. Shepard og Virgil I. Grissom. Den 31. januar 1961 blev rampe 5 og 6 en del af USAF museet.

Mercury-Redstone-raket klargøres på rampe 5

Rampe 9 og 10
Disse ramper blev bygget til opsendelse af det interkontinentale Navaho-missil, med den første opsendelse gennemført den 6. november 1956. Ialt 11 Navaho Xsm-64 missiler blev opsendt fra ramperne. Begge ramper blev revet ned i 1959 for at gøre plads for Minuteman-ramperne nr. 31 og 32.

Rampe 11, 12, 13 og 14
Ramperne blev bygget til de ballistiske Atlas-raketter. Fra rampe 11 blev der foretaget 28 Atlas-opsendelser mellem 19. juli 1958 og 2. april 1964. Den første Atlas-opsendelse fra rampe 12 blev foretaget i 1958, hvorefter 9 Ranger-missiler og 4 Mariner-missiler blev opsendt herfra indtil 1967. Den første Atlas-opsendelse fra rampe 13 var i 1958, og efter den sidste i 1962 blev rampen ombygget til en Atlas-Agena-rampe. Siden er rampen blevet brugt til Vela og Atlas-Agena- opsendelser, og specielle militære opsendelser indtil 1978. Fra rampe 13 og 14 har der henholdsvis været gennemført 51 og 32 Atlas-Agena opsendelser, 4 Mercury- og 7 ubemandede Gemini-opsendelser. Rampe 11,12 og 13 blev nedlagt i 1967 og 14 i 1978.

Bemandede opsendelser fra rampe 14

Udenfor rampe 14 står et mindesmærke med et stort syvtal til minde om de originale syv Mercury-astronauter, og neden under en tidkapsel som først må åbnes i 2464.

Rampe 15, 16, 19 og 20
Disse ramper blev bygget til Titan-raketterne og taget i brug i 1959. Fra alle fire blev der foretaget Titan-I opsendelser, og i starten af 60´erne også Titan-II opsendelser fra rampe 15 og 16. Rampe 15 blev nedlagt i 1967 og destrueret samme år. De tre andre Titan-ramper blev ombygget til andre programmer. Rampe 16 blev brugt til statiske affyringer af hovedmotoren på Apollo-servicemodulet, men nedlagt i 1969. Herefter blev det ombygget til afprøvning af Pershing IA og II raketter. Ialt 79 og 49 opsendelser af disse raketter blev foretaget herfra mellem 1974 og 1988. Rampe 16 blev nedlagt i 1988 som følge af nedrustningsaftalerne.

Gemini-missioner fra rampe 19

Rampe 17
Denne dobbeltrampe blev bygget til Thor-raketterne i 1956. Fra rampe 17A blev den første opsendelse foretaget med en Thor-raket den 20. august 1957 og fra 17B den 25. januar 1957. I starten af 60´erne blev ramperne ombygget til efterfølgerne til Thor-raketterne. 35 Delta-raketter blev opsendt herfra mellem 1960 og 1966, og fra 1988 blev der opsendt Delta-II raketter herfra. Blandt andet er der blevet opsendt satellitter som Echo, Goes, Pioneer, Telstar og Tiros. I 1997 blev rampe 17B ombygget til den kraftigere Delta III raket. Ialt har der været foretaget over 274 opsendelser fra rampe 17 mellem 1957 og 1998.

Kompleks 17

Rampe 18
Kompleks 18 omfatter to ramper: 18A og 18B. Rampe 18A blev brugt til Vanguard-opsendelser for NASA og den amerikanske flåde mellem 1956 og 1959. 17 Thor-opsendelser blev foretaget fra 18B mellem 1958 og 1960. Efter afslutningen Vanguard-programmet blev rampe 18A brugt til Blue Scout Junior opsendelser og rampe 18B til Blue Scout I, Blue Scout II og Scout opsendelser i starten af 60´erne. Ramperne blev nedlagt i 1967.

Rampe 21 og 22
Midt i 50´erne blev et område ved Cape-lystårnet afsat til ramper for luftvåbnets Bull Goose missiler. Ramperne var fædige i 1957 og herfra blev foretaget 20 Bull Goose opsendelser indtil 1958. Herefter blev de ombygget til Mace-missiler, og der blev ialt opsendet 44 Mace og Mace-B krydsermissiler herfra indtil starten af 70´erne, hvor ramperne blev nedlagt.

Rampe 25 og 29
Begge disse ramper blev bygget til flådens Polaris-ubådsmissiler. Rampe 25A og 25B blev taget i brug i 1957/58. 68 Polaris-opsendelser blev foretaget herfra indtil 1968. To nye ramper, 25C og 25D, blev bygget i 1967 til Poseidon-missiler. 17 Poseidon- missiler blev afprøvet sammen med Trident-I missiler indtil 1977. Rampe 25A og 25B blev nedlagt i 1969 og resten i 1977 og 79. Fra rampe 29 blev opsendt Polaris og de engelske Chevaline-raketter indtil midten af 70´erne, hvorefter rampe 29 blev nedlagt i 1980.

Polaris-missil på rampe 29

Rampe 26
Denne dobbeltrampe blev bygget til den amerikanske hærs Redstone og Jupiter raketter i 1957. De første Jupiter-opsendelser blev foretaget fra rampe 26A og 26B i august og oktober 1957. Mindst 26 Redstone, Jupiter, Jupiter C- og Juno II-raketter blev opsendt fra ramperne inden de blev nedlagt i 1964. I 1964 blev ramperne overdraget til USAF museet.

Rampe 30
Rampe 30 blev bygget som en dobbelt opsendelsrampe til Pershing-missilerne i starten af 60´erne. 49 Pershing-opsendelser blev foretaget herfra indtil 1968, hvorefter komplekset blev pillet ned.

Rampe 31 og 32
Disse ramper blev bygget til luftvåbnets Minuteman-raketter. Hver rampe havde et kontrolcenter og to affyringsplatforme, hvor A-platformene var konventionelle ramper, men B-platformene var missilsiloer. De blev senere ombygget til efterfølgende Minuteman-versioner. Den første Minuteman-opsendelse var i 1961 og ialt 92 Minuteman I, II og III missiler blev affyret herfra indtil 1970. I 1973 blev ramperne kortvarigt brugt til Pershing-1A affyringer.

Rampe 34 og 37
Begge ramper blev bygget til brug for NASAs Saturn I og IB program. Bygningen af rampe 34 startede i juni 1959 og den blev færdig i 1962. Rampe 37 blev bygget i 1962 og blev færdig i 1963. Fire Saturn I og IB opsendelser blev foretaget fra rampe 34 mellem 27. oktober 1961 og 12. oktober 1968. Otte Saturn-opsendelser blev foretaget fra rampe 37, heriblandt den første opsendelse af Apollomånemodulet, indtil 23. januar 1968. Rampe 34 var reserverampe for Skylab-programmet, men kun 39B blev brugt. Ramperne blev nedlagt i november 1971 og servicetårnene revet ned året efter.

Det var under en prøvenedtælling på rampe 34 at den fatale Apollo-1 brand brød ud den 27. januar 1967, hvor astronauterne Virgil Grissom, Edward White og Roger Chaffee omkom. Den første bemandede Apollo-mission, Apollo 7, blev også opsendt herfra.

Rampe 36
Rampen blev bygget til Atlas/Centaur-programmet og blev drevet af NASA indtil slutningen 80´erne. Rampen blev oprindeligt bygget i 1961 med en enkelt platform, 36A, men i 1963 blev en ekstra platform, 36B, tilføjet. Fra ramperne er der blevet opsendt mange historiske missioner, bl.a. Surveyor, Mariner, Pioneer og Intelsat IV og V. Fra 1978 blev der opsendt en række Fltsatcom- satellitter, men efter Fltsatcom F-8 i 1989 blev rampen overdraget til militæret. Den blev ombygget til Atlas-II/Centaur-opsendelser, hvoraf den første blev foretaget fra platform 26B den 7. december 1991. Ialt blev der mellem 1962 og 1998 foretaget 118 større Atlas II, IIA og IIAS-opsendelser fra rampe 36.

Rampe 39A og 39B (hører til Kennedy-rumcenteret)
Disse ramper blev bygget på Merrit Island i det nordvestlige hjørne af området til Saturn-V/Apollo- programmet. I slutningen af 70´erne blev de ombygget til rumfærgeopsendelser. Bygningen blev startet i 1963, hvorefter 39A blev færdig den 4. oktober 1965 og 39B den 30. november 1966. Fra rampe 39A blev foretaget to ubemandede og ni bemandede Saturn-V/Apollo- opsendelser mellem 9. november 1967 og 8. december 1972. Herefter blev den brugt til opsendelse af rumstationen Skylab den 14. maj 1973. Rampe 39B blev valgt til Apollo 10-opsendelsen den 18. maj 1968. Efter nogle modifikationer blev der foretaget tre bemandede Skylab-opsendelser herfra den 25. maj, 28. juli og 16. november 1973. Den 15. juli 1975 blev Apollo-Soyuz-missionen opsendt fra rampe 39B. Begge ramper blev ombygget til rumfærgerne og den første rumfærge, Columbia, blev opsendt fra 39A den 12. april 1981. Den første rumfærgeopsendelse fra 39B, den 28. januar 1986, var Challenger-missionen 51-L, som eksploderede under opsendelsen.

Rumfærgen Columbia forlader rampe 39B

Rampe 40 og 41
Begge ramper blev bygget i nordenden af Cape Canaveral i starten af 60´erne. De var designet til Titan-IIIC opsendelser som begyndte den 18. juni 1965. I de efterfølgende år er der fra ramperne blevet opsendt Titan IIIC, 34D og IV raketter med en række militære satellitter. Fra rampe 41 blev NASAs Viking- og Voyager-sonder opsendt i 1975 og 1977. I 1977 blev rampe 41 opgraderet til Titan-IV raketter og i 1993 blev rampe 40 helt ombygget til Titan IV/Centaur-raketterne. Indtil 1998 var der fra ramperne foretaget mere end 72 Titan IIIC, IIIE, 34D og IV-opsendelser.

Rampe 43 og 47
Disse ramper blev bygget til vejropsendelser fra Cape Canaveral. Mellem 1962 og 1984 blev der opsendt mere end 4.680 vejrraketter fra rampe 43. I marts 1984 blev disse opsendelser flyttet til rampe 47 for at give plads til at bygge rampe 46. Desuden er der blevet opsendt Loft-1 og Super Loki studenterraketetter fra rampe 47.

Rampe 45
Rampe 45 blev brugt til opsendelse af Roland-missiler.

Rampe 46
Rampen blev bygget som en del af flådens Trident II missilsystem på Cape Canaveral og blev påbegyndt i 1984. Den første Trident-II raket blev opsendt i 1987 og den sidste i 1989. Det er planen, at ramperne skal bruges til kommercielle raketopsendelser i fremtiden. Den 7. januar 1998 blev den første ATHENA II raket opsendt herfra med rumsonden Lunar Prospector.

Links:
www.astronautix.com/sites/capveral.htm
www.patrick.af.mil/facts/36abfact.htm
www.patrick.af.mil/facts/17abfact.htm
www.patrick.af.mil/
www.ksc.nasa.gov/elv/eastern.htm
www.patrick.af.mil/heritage/LaFacility/Launchframeset.htm
www.patrick.af.mil/heritage/heritage.htm
www.flatoday.com/space/visit/tour/pad34.htm