Atlas
Atlas-raketten kan føre sine aner tilbage til USAs udvikling af et interkontinentalt missil i 1950erne. Atlas er således den amerikanske pendant til den russiske raket, der opsendte Sputnik 1. Atlas-rakettens første satellit-opsendelse var satellitten "Score", der blev opsendt 18. december 1958, dvs. mere end et år efter Sputnik 1. Af propagandahensyn undlod man at skille sidste trin fra selve satellitten og den samlede vægt af Score var 3,5 tons hvoraf altså langt hovedparten var ren dødvægt.
Atlas-raketten bliver drevet af flydende ilt og kulbrinter. Uden øvre trin har den en højde på 25 meter, en diameter på godt 3 meter og en startvægt på 118 tons. Atlas var desuden udrustet med nogle ekstra startraketter.
Atlas raketten sendte den 20. februar 1962 den første amerikaner John Glenn i kredsløb om Jorden. John Glenn blev opsendt i en Mercury-kapsel med en vægt på godt 2 tons – sammenlignet med Gagarins kapsel på næsten 5 tons. Dette kan virke overraskende, når man ved, at den sovjetiske A2-raket var bygget til at sende en brintbombe fra Sovjet til USA, og Atlas var bygget til at sende en brintbombe fra USA til Sovjet. Umiddelbart skulle man tro at de ville være lige store, men det var lykkedes USA at konstruere en brintbombe, der var meget mindre og lettere end den sovjetiske. Derfor blev Atlas-rakettens karriere som bemandet raket også kort. Allerede 15. maj 1963 blev Atlas for sidste gang brugt til en bemandet opsendelse.
Som militært missil havde Atlas også en kort karriere, men som løfteraket for ubemandede missioner har den været brugt ved en lang række betydningsfulde opsendelser. Udrustet med en Agena-B som øvre trin var det en Atlas-raket, der den 27. august 1962 sendte den første vellykkede planetsonde Mariner 2 afsted imod Venus. Kombinationen Atlas-Agena blev også brugt ved opsendelserne af Ranger-missionerne, der var USAs første bløde landinger på Månen, og ved Lunar Orbiter missionerne, som var USAs første kunstige måner om Månen.
Den første større raket drevet af flydende brint og flydende ilt var Centaur, som startede sin karriere som øvre trin for Atlas. De første missioner med Atlas-Centaur var Surveyor-sonderne, der lavede bløde landinger på Månen. Surveyorsonderne var de første sonder, der startede fra et andet himmellegeme efter en blød landing på dette – dog uden at kunne vende tilbage til Jorden. Surveyor 3 fik endvidere den skæbne, at Apollo 12 i november 1972 landede så tæt ved den, at en astronaut kunne gå hen til Surveyor 3 og tage dele med tilbage til Jorden.
Sammenligning af Atlas-raketterne:
| Atlas IIAS | Atlas III Dual Engine Centaur |
Atlas V 401/402 |
Atlas V 431 |
Atlas V 501/502 |
Atlas V 551/552 |
|---|---|---|---|---|---|
| Opsendelsessted | |||||
| CCAFS VAFB |
CCAFS VAFB |
CCAFS | CCAFS | CCAFS | CCAFS |
| Nettovægt v. liftoff | |||||
| 237.143 | 225.389 | 337.385 | 474.462 | 308.990 | 540.310 |
| LEO Performance (28,5°) (kg) | |||||
| 8.618 | 10.759 | 12.500 | N/A | 10.300 | 20.520 |
| GTO Performance (kg) | |||||
| 3.719 | 4.500 | 4.950 | 7.640 | 3.970 | 8.670 |
CCAFS = Cape Canaveral Air Force Station
VAFB = Vandenberg Air Force Base
Denne side er sidst opdateret 31. juli 2003