Pluto
Pluto blev opdaget i 1930 af Clyde Tombaugh. Pluto er opkaldt efter den romerske gud for underverdenen, hvor de døde tænktes at opholde sig. Pluto var fra starten af klassificeret som en planet, men i 2006 blev den omklassificeret til en dværgplanet. Pluto har en måne kaldet Charon efter færgemanden, der i den græsk-romerske mytologi færgede de døde over floden Styx til dødsriget.
Pluto har en middelafstand til Solen på cirka 6 milliarder kilometer eller 40 astronomiske enheder. Plutos radius er cirka 1.200 kilometer, mens Charon har en radius på 540 kilometer. Pluto-Charon-systemet er det tætteste, man kommer på en dobbeltplanet i Solsystemet, dvs. i forhold til sin egen størrelse har Pluto den største måne i Solsystemet.
I 2005 blev de to måner Nix og Hydra opdaget. Nyx er nattens gudinde og mor til Charon. Asteroiden 3908 Nyx har dog monopol på navnet, så den egyptiske mytologis Nix er brugt i stedet for. Hydraer var monstre i den græske mytologi, der når man huggede et hovede af den, fik tre nye hoveder. Navnene blev valgt for at dele forbogstaver med den eneste plutosonde New Horizons.
Pluto bruger cirka 248 år til et omløb om Solen, og Pluto var tidligere den planet, der havde den største middelafstand til Solen – i perioden 1979-1999 var den dog nærmere Solen end Neptun. Pluto har den mest excentriske bane af alle planeterne, og den bane, hvis plan har den største hældning til ekliptica. Plutos bane er mere excentrisk end planeternes, og dets baneplan har en større hældning til ekliptika. Pluto er samtidig både mindre og lettere end de 7 kæmpemåner i Solsystemet.
I 2006 opsendte NASA plutosonden New Horizons, der vil flyve forbi Pluto og Charon i 2015.
Denne side er sidst opdateret 16. marts 2010