Genesis

Genesis
Den 8. august 2001 blev rumsonden GENESIS opsendt fra Cape Canaveral med en Delta II-raket. Rumsonden har til formål at indsamle prøver af solvinden, og er derfor anbragt i Lagrangepunktet L1 i Sol-Jord-systemet. Dette punkt ligger ca. 1,5 millioner kilometer fra Jorden i retning imod Solen, hvor Jordens og Solens tyngdefelter modvirker hinanden på en sådan måde, at en bane om Solen med en omløbstid på et år er mulig.
Det er planen at GENESIS skal forlade Lagrangepunktet L1 igen, for at returnere en prøve af solvinden til Jorden den 8. september 2004. Prøven vil kun veje brøkdele af et gram, men det bliver den første prøve af udenjordisk materiale, som NASA hjemfører siden Apollo 17, dvs. i mere end 30 år.
Rumsonden er den femte i "Discovery"-serien.
Denne side er sidst opdateret 19. maj 2003

