Sergej Korolev
(1907-1966)
Sergej
Korolev blev født i 1907 og døde i 1966. I løbet af sit kun 60-årige liv
nåede han alligevel at udrette en afgørende pionérindsats indenfor rumfarten,
sidde i sovjetisk arbejdslejr og skrive et større værk om flyvning i
stratosfæren fra 1934.
Det meste af sit liv arbejdede Korolev med udvikling af store væskedrevne raketter. Korolevs officielle titel var "Chefdesigner af raketter og systemer i rummet", men til trods for at han havde direkte kontakt med partitoppen, levede han ukendt af den store offentlighed i hele sit liv. En af grundene til dette var hensynet til militære hemmeligheder; men mindre rationelle årsager har sikkert også spillet ind. Rent privat skal han have udtrykt nogen skuffelse over ikke at få den anerkendelse, som hans indsats berettigede til. Den svenske Nobelkomité forsøgte faktisk at gøre ham til kandidat til en Nobelpris, men det strandede på, at Sovjetunionen ikke ville afsløre, hvem der stod bag de sovjetiske rumraketter.
Udgangspunktet for Korolevs virksomhed var, at han udviklede Sovjetuionens første interkontinentale missil. Samme raket blev samtidig brugt til alle Sovjets tidlige triumfer i rummet, og det er i høj grad Korolevs fortjeneste. Han stod således bag Sputnik 1. Ligesom i USA var den politiske ledelse i Sovjetunionen ikke specielt interesseret i rumfart. I Sovjetunionen var raketkonstruktører stærkt interesseret i rumfart – ganske som i USA, hvor Wernher von Braun ledede et team til udvikling af interkontinentale raketter. Da det så viste sig hvilken propagandaværdi rumfarten havde, blev partitoppen interesseret, men kun udfra ønsket om at opnå kortsigtede triumfer.
|
|
Korolev blev også en central personlighed i de første sovjetiske månesonder, som blandt andet tog de første fotografier af Månens bagside allerede i 1959. Han var også en drivende kraft i forberedelserne og gennemførelsen af Gagarins historiske tur i rummet i april 1961. Ligeledes stod Korolev bag den sovjetiske Proton-raket, der sammen med den oprindelige SS-6 raket, der opsendte Sputnik 1, har været rygraden i det sovjetiske rumprogram og sidenhen også i det russiske rumprogram. En af Korolevs sidste triumfer var den første bløde landing på Månen, som han dog ikke selv nåede at opleve.
Korolevs tidlige død i 1966 var uden tvivl en hårdt slag for Sovjetunionens rumprogram, selvom de af ideologiske grunde nedtonede betydningen af enkeltpersoners indsats. I midten af 60erne fik NASA dog tilført så mange ressourcer, at Sovjetunionen selv med Korolev næppe kunne have holdt trit med USA. Medvirkende til Korolevs tidlige død var utvivlsomt et meget stort arbejdspres, men eftervirkninger efter ophold i sovjetisk fangelejr har nok også spillet en rolle.
Links:
Sputnik Biographies: Sergej Korolev
Official Website of Administration of Korolev
Korolev, Mastermind of the Soviet Space Program
Denne side er sidst opdateret 18. marts 2003