I kredsløb
Et flyvende laboratorium
Efter MECO er rumfærgen i et elliptisk kredsløb, som, hvis intet ændrede sig, ville bringe rumfærgen til at genindtræde i Jordens atmosfære over Stillehavet, sammen med den eksterne tank. Men ca. 35 minutter efter MECO, når rumfærgen har nået apogæum i sit elliptiske kredsløb, affyres de to små OMS-motorer, der er anbragt umiddelbart til højre og venstre for rumfærgens sideror. OMS står for Orbital Maneuvering System, og motorerne brænder i ca. tre minutter. OMS-motorerne brænder UDMH (usymmetrisk dimetylhydrazin) og N2O4 (nitrogentetraoxid). Denne kombination af brændstof og iltningsmiddel siges at være hypergol (-gol udtales, så det rimer på "sol"), hvilket betyder, at brændstoffet automatisk antændes, så snart komponenterne kommer i kontakt med hinanden. Efter affyringen af OMS-motorerne er rumfærgens kredsløb cirkulariseret, således at den bliver i sikker højde over Jordens atmosfære.
Et typisk billede fra en rumfærgemission: halepartiet fotograferet fra besætningskabinen. Foto: ©NASA
Rumfærgen er det eneste rumskib nogensinde, der er i stand til at fragte satellitter fra kredsløb og tilbage til Jorden. Ved hjælp af den canadisk byggede robotarm, RMS (Remote Manipulator System), monteret i lastrummets bagbord side, kan besætningen flytte store objekter ud af eller ind i lastrummet. Armen kan også bringe astronauter på rumvandring i position til satellitreparationer og -vedligeholdelse, som man har gjort med Hubble Rumteleskopet, eller til konstruktion, som man har gjort det med den Internationale Rumstation.
Den største rumfærgebesætning har været på otte personer, men besætningen er som regel på mellem fem og syv personer. Besætningen består af pilotastronauterne, kaptajnen og piloten, som flyver rumfærgen, og missionsspecialisterne, som er forskere og ingeniører, som er trænet til at udføre eksperimenterne ombord eller udføre specifikke opgaver i kredsløb. Af og til er der også en "Payload Specialist" ombord, som har ansvaret for en særlig del af lasten. Rumfærgen kan sende en samlet last på 28 tons i kredsløb. Den længste mission har varet 17 dage.
Den første rumfærgemission, STS-1, blev opsendt 12. april 1981 – på 20-årsdagen for den dag, Juri Gagarin blev første mand i rummet. Ombord var kaptajn John Young, som er en af de tolv personer, der har gået på månen, samt pilot Robert Crippen. Foto: ©NASA
Indtagelse af måltider, nattesøvn og udstyr til personlig hygiejne findes på rumfærgens nederste dæk, som kaldes "middeck". Det øverste dæk, kaldet "flight deck", er rumfærgens cockpit, og der er der er anbragt styregreb og knapper på både den forreste og den bagerste væg. Et lille nedre dæk, kaldet "equipment bay", er ikke tilgængeligt, med mindre man løfter gulvpanelerne på midterdækket. Under gulvet er der flyveudstyr, elektronikudstyr og affaldsopbevaring. Besætningskabinen har et samlet volumen på 74,3 kubikmeter. I siden af kabinen er anbragt en rund dør, ca. 1 meter i diameter, som besætningen går ind gennem inden opsendelse, og kommer ud af efter landing.
Rumfærgens luftsluse, som man skal igennem, når man skal på rumvandring, er anbragt i lastrummet umiddelbart bag hovedkabinen, og forbundet til midterdækket med en kort tunnel. Den inderste slusedør kan lukkes for at lukke luftslusen af fra resten af kabinen, og den yderste slusedør kan åbnes, så man kan gå ud i rummet. Luftslusen har et volumen på lidt over 4 kubikmeter. Øverst på luftslusen sidder en dokkingsmekanisme, så rumfærgen kan dokke med den Internationale Rumstation.
Denne side er sidst opdateret 1. november 2011