OSS / FAQ
Ofte Stillede Spørgsmål om rumfart
De dybe spørgsmål
Hvordan er universet blevet skabt?
Er der fundet liv i rummet?
Er vi alene i universet?
Hvad har rumforskningen betydet for mennesket?
De tekniske spørgsmål
Hvor mange af rumfærgens motorer er i gang under
opsendelse?
Hvordan lander rumfærgen?
Hvordan fungerer kommunikation over satellitter rent
teknisk?
Hvad skal Ørsted bruges til?
Er det muligt at bo på Månen?
Hvorfor har Månen ikke altid den samme størrelse?
Hvordan kommer en bemandet rejse til Mars til at
foregå?
De skeptiske spørgsmål
Hvad får vi ud af at forske i rummet?
Hvorfor bliver man ved med at sende satteliter og
raketter op i rummet?
Hvad får vi ud af Ørsted satellitten?
Hvordan forsvarer man Cassini-projektet, hvor NASA
vil sende en rumsonde fyldt med plutonium imod Saturn?
Hvem skal betale for rumforskningen?
De historiske spørgsmål
Hvor længe har Danmark været medlem af ESA?
Hvornår blev ESA stiftet?
Hvilken rolle har Danmark haft i rumkapløbet?
Hvem kan om nogen give USA kamp i rumkapløbet?
Spørgsmål om fremtiden
Hvordan ser fremtiden ud for rumforskningen?
Hvornår kommer der en bemandet mission til Mars?
Hvor langt vil vi være nået om 50 år?
Vil vi stadig forske med samme indsats om 50 år?
Har Danmark planer om andre rumfartsprojekter end Ørsted,
eller er vi ligefrem i gang med andre projekter?
Hvordan er universet blevet skabt?
Langt de fleste forskere er i dag enige om, at universet opstod ved Big Bang. De alternative forklaringsmodeller har alle vist sig at være decideret dårlige i forhold til Big Bang-teorien.
Er der fundet liv i rummet?
Nej, desværre, ikke endnu!
Er vi alene i universet?
Det er der ingen der ved, og der er ingen, der har bare tilnærmelsesvis nok data til at kunne sige, om vi er. Men man må da håbe, at vi ikke er alene. For et eller andet sted placerer det et enormt ansvar på vores skuldre, hvis vi er de eneste levende væsener i universet. For hvis der kun er os, så er vi de eneste, der kan UNDRES og FORBLØFFES over universet og glædes over dets skønhed. Desværre ser det ikke ud til at vi er i stand til at forvalte vores planet særlig kløgtigt, og hvis vi er alene, må vi jo klare vores problemer på egen hånd – og det er ikke sikkert, at vi er i stand til det. Men det må tiden jo vise...
Hvad har rumforskningen betydet for mennesket?
Rumforskningen udvider til stadighed vores horisont. I gamle dage kunne man erobre nye lande, nye kontinenter, men i dag har vi erobret hele verden. Der er ikke en plet på Jorden, som ikke er udforsket, ikke er fotograferet fra satellit, og hvor der er ikke er åbnet en McDonalds. Hvad er der så tilbage at udforske og erobre? Rummet! Som de siger i Star Trek: "Space – The Final Frontier". Den sidste udfordring. Den bliver vi til gengæld aldrig færdige med! Vi vil aldrig kunne erobre hele rummet. I dag handler det om nye kredsløb, nye planeter, nye måner. Men i fremtiden kommer det til at handle om nye stjerner, nye solsystemer, og måske engang ligefrem nye galakser.
Rumforskningen har også betydet utrolig meget for miljøet her på Jorden. Dels kan vi nu overvåge miljøsyndere direkte fra satellit – enhver form for olieforurening på havet eller ulovlig afbrænding af regnskov kan følges nøje. Og da de første billeder af Jorden taget fra Månen viste den lille, blå og sårbare jordklode helt alene i det store, mørke verdensrum, indså mange, at vi bliver nødt til at gøre en stor indsats for at kunne bevare vores lille oase.
Rumforskningen har betydet uendelig meget for mennesket; vi er sikkert ikke engang selv klar over, hvor meget. Og rumforskningen kommer til at betyde endnu mere for kommende generationer.
Hvor mange af rumfærgens motorer er i gang under opsendelse?
Både de to faststofraketter OG rumfærgens tre hovedmotorer tænder i affyringsøjeblikket. De to faststofraketter udbrænder og bortkastes efter 2 minutter og 12 sekunder (SRB separation – Solid Rocket Booster Separation) hvorefter rumfærgen fortsætter på sine tre hovedmotorer. De slukker efter 8 minutter og 38 sekunder (MECO – Main Engine Cut-Off). Derefter overtager de meget mindre OMS-motorer (Orbital Maneuvering System).
Hvordan lander rumfærgen?
Rumfærgen går ind i Jordens atmosfære vha. et varmeskold, ligesom de gammeldags rumkapsler. Efterhånden som atmosfæren bliver tættere, begynder rumfærgens vinger at opføre sig mere og mere som egentlige flyvinger. Rumfærgen lander med omtrent Mach 1 glidende som et fly med landingshjulene slået ud, på en meget lang landingsbane (vistnok ca. 5 km). For at bremse rumfærgen folder den umiddelbart efter "touchdown" en "drag chute" (faldskærm) ud.
Hvordan fungerer kommunikation over satellitter rent teknisk?
Rent teknisk foregår satellitkommunikation jo ved at man sender nogle radiosignaler til en satellit, som så sender dem tilbage til Jorden, og måske forstærker signalet lidt undervejs. Radioamatører har i tidens løb sat en hel del amatørsatellitter i kredsløb. De udsender dels deres egne signaler – "beacons" – så man kan lytte efter dem, og mange af dem har også "transpondere" så man kan snakke med hinanden over dem. De fleste af dem sender og modtager på 2-meter-båndet på 144 MHz, på 70-cm-båndet på 430 MHz, og på 10-meter-båndet på 28-29 MHz. For at holde styr på satellitterne, så man ved, hvor og hvornår de kommer hen over hovedet på en, kan det anbefales at downloade nogle baneelementer fra internettet og et program, som kan vise satellitternes kredsløb på skærmen. STSPlus er et udmærket program, som er gratis og ikke kræver særlig meget computerkraft. Læs mere om STSPlus her.
Hvad skal Ørsted bruges til?
At måle Jordens magnetfelt langt mere nøjagtigt end det nogensinde er blevet gjort før. Dette skulle gerne give os et meget mere klart billede af, hvordan Jorden ser ud indeni.
Er det muligt at bo på Månen?
Ja, man kan bo på Månen, men det kræver at der bliver bygget en rumstation på Månens overflade. Man skal jo have rumdragt på, fordi der ingen atmosfære er. Nogen spår, at vi vil have permanent bemandede baser på Månen omkring 2050. Men hvad skal man så leve af? Enten kan måneboerne få tilsendt mad fra Jorden hver dag/uge, eller også kan de selv dyrke planter og spise dem, hvis de bygger et drivhus deroppe.
Hvorfor har Månen ikke altid den samme størrelse?
Månen SER virkelig stor ud, når den står i horisonten. En lille del af forklaringen på dette færnomen er, at når Månen står tæt på horisonten, skal lyset fra den bevæge sig igennem mere atmosfære, end når den står højt på himlen. Så virker atmosfæren som en linse, der forstørrer billedet af Månen. Men det er faktisk en meget svag effekt, som kun kan måles med nøjagtigt udstyr. Langt den største grund til at Månen ser så stor ud, er ren og skær synsbedrag. Når Månen står lavt over horisonten er det nemt at sammenligne dens størrelse med træer, bjerge og huse. Det er ikke så nemt, når den står højt på himlen. Vores øjne bliver snydt til at tro, at Månen er meget større. Man kan forvisse sig om dette ved at prøve at måle Månens størrelse groft: en dag, når Månen står højt på himlen, skal du prøve at måle dens størrelse ved hjælp af f.eks. en mønt, som du holder ud i straks arm, eller bredden af en finger. Gør det samme, når Månen står lavt i horisonten. Du vil finde ud af, at den faktisk har samme størrelse. Resten er synsbedrag.
Hvordan kommer en bemandet rejse til Mars til at foregå?
Det mest sandsynlige er nok et meget tungt og stort rumskib til rigtig mange milliarder dollars. 3-4 personer i en Hohmann-bane op, 2-3 måneder på Mars og så en Hohmann-bane ned igen. Det hele kommer nok til at tage ca. 15 måneder. Besøg iøvrigt www.nasa.gov, www.msfc.nasa.gov eller www.jpl.nasa.gov.
Hvad får vi ud af at forske i rummet?
En masse viden om rummet, og den del af universet, vi bor i. Indtil nu har mennesket kun besøgt Månen, men vi skal selvfølgelig også til Mars og endda længere ud, og hvordan vi helt nøjagtigt skal gøre det, kan vi kun finde ud af ved at forske i rummet og blive ved med at have folk i kredsløb om Jorden. Desuden er astronomiske satellitter helt uvurderlige, fordi de i kredsløb ikke skal kigge igennem Jordens tykke og tætte atmosfære, som slører billederne af stjernerne. De astronomiske billeder man f.eks. har fået tilbage fra Hubble Rumteleskopet har været revolutionerende indenfor astronomien. Og vejrsatellitterne giver os langt bedre og sikre vejrudsigter; vi lærer meget mere om klimaet på vores jord, og det er meget nemmere og hurtigere at opdage f.eks. olieforurening.
Men der er også dybere grunde til at rejse i rummet: i dag bebor alle mennesker, dyr og planter kun Jorden. Hvis vi etablerer kolonier på andre planeter, kan menneskeheden blive en permanent rumrejsende civilisation. Vi har muligheden for at sprede livet til andre steder i Universet, og lade det trives og vokse dér. Ville det ikke være dejligt, om vi kunne få græs til at gro på f.eks. Mars, derefter egentlige skove, og måske til sidst bringe giraffer, zebraer og elefanter til Mars – eller til Jupiters måner, eller andre stjerner?
Hvorfor bliver man ved med at sende satteliter og raketter op i rummet?
Dels fordi de gamle satellitter bliver udtjente – en satellit kan ikke leve evigt, men holder måske kun 5-10 år. Og en satellit er jo ikke noget, som man liiige tager op og reparerer... Så i mange tilfælde kan det bedst betale sig at bygge en ny. Dels fordi vi jo hele tiden udvikler ny teknologi; især computerteknologien udvikler sig hastigt, så de satellitter vi sendte op for 15 år siden er efterhånden temmelig forældede.
Hvad får vi ud af Ørsted satellitten?
Ørsted skulle forhåbentlig give en hel masse ny viden om Jordens magnetfelt, idet den skal kortlægge Jordens magnetfelt meget mere nøjagtigt end det nogensinde er gjort før. Så det er ikke kun danskere, der får noget ud af Ørsted; forskere over hele verden skulle gerne kunne glæde sig over de nye målinger!
Hvordan forsvarer man Cassini-projektet, hvor NASA vil sende en rumsonde fyldt med plutonium imod Saturn?
Cassini er en meget fornuftig og rent videnskabeligt velovervejet rumsonde, som allerede er på vej mod Saturn – den blev sendt op 15. oktober 1997. Planen er, at den skal i kredsløb om Saturn og tage en masse billeder, samt landsætte et lille landingsmodul på Saturns største måne, Titan. Cassini er ikke 'fyldt' med plutonium – det drejer sig om en ret beskeden mængde. Plutoniummet er lukket inde i nogle beholdere, som er drop-testet, så man ved, at de ikke kan gå i stykker – lige meget hvad. Selvfølgelig ville man da helst undvære plutoniummet, men problemet er, at når man udforsker Venus, Jorden, Månen og Mars kan man bare bruge solpaneler til at lave strøm med. Men helt ude ved Saturn er Solen så langt væk, at solpanelerne skulle være urimeligt store for bare at lave en lille smule strøm. Derfor bliver man nødt til at medbringe plutonium i de såkaldte RTG'er – Radioisotope Thermoelectrical Generators. Man tager simpelthen den varme, plutoniummets radioaktivitet udvikler, og laver det om til strøm vha. den termoelektriske effekt.
Hvem skal betale for rumforskningen?
NASA f.eks. er finansieret af staten, dvs. skatteborgerne. Men meget af den 'hardware' der bruges i rummet er sponsoreret og betalt af typisk store amerikanske rumfartsfirmaer som Boeing, Grumman, McDonnel-Douglas, Lockheed Martin og Rockwell Corp. Den europæiske rumorganisation ESA modtager bidrag fra alle medlemslandene.
Hvor længe har Danmark været medlem af ESA? Hvornår blev ESA stiftet?
Danmark har været medlem af ESA lige siden det blev stiftet i 1974.
Hvilken rolle har Danmark haft i rumkapløbet?
Danmark har absolut ikke spillet nogen afgørende rolle i rumfartshistorien.
Hvem kan om nogen give USA kamp i "rumkapløbet"?
"Rumkapløbet" er forlængst overstået. Det var jo det, man kaldte amerikanernes kapløb med russerne om at nå Månen først. Idag har man fundet ud af, at man kan gøre meget mere for de samme penge, hvis man samarbejder. Derfor er den nye internationale rumstation ISS (International Space Station) da også baseret på de samarbejdserfaringer NASA og den russiske rumfartsorganisation har gjort sig, de gange hvor den amerikanske rumfærge i løbet af 90erne dokkede med den russiske rumstation MIR.
Hvordan ser fremtiden ud for rumforskningen?
Tjah, det er jo et bredt spørgsmål. Der går nok ret lang tid, inden vi vender tilbage til Månen. Og endnu længere, inden vi kommer til Mars. Derfor vil vi nok også langt ind i det 21. århundrede se planetforskning med stadig mindre og lettere og stadig mere sofistikerede robotsonder.
Hvornår kommer der en bemandet mission til Mars?
I relativ lang tid (de sidste 5 år) har man sagt ca. 2015. På det seneste har det måske snarere set ud som 2030. For relativt nylig offentliggjorde NASA nogle planer om en bemandet rejse til Mars i 2013, og det var jo lidt overraskende.
Hvor langt vil vi være nået om 50 år?
De fleste prognoser siger, at mennesket VIL have landet på Mars i år 2050. Vi vil sandsynligvis have en ny rumstation i kredsløb om Jorden; den, de er ved at bygge nu, vil sikkert være udtjent til den tid. Måske vil vi efterhånden have en mere eller mindre selvforsynende base på Månen.
Vil vi stadig forske med samme indsats om 50 år?
Det er et godt spørgsmål. De børn og unge, som i dag går i folkeskolen, vil om 50 år være direktører, ledere og beslutningstagere i private firmaer og forskningsinstitutioner. Så det er dem, der bestemmer, om vi vil forske med samme indsats om 50 år!
Har Danmark planer om andre rumfartsprojekter end Ørsted, eller er vi ligefrem i gang med andre projekter?
Det er vi bestemt. Der danske småsatellitprogram involverer adskillige gode forslag til småsatellitmissioner; bl.a. en satellit, der skal måle kosmisk stråling. Besøg iøvrigt Dansk Rumforskningsinstitut på www.dsri.dk og Danmarks Meteorologiske Institut på www.dmi.dk.
Denne side er sidst opdateret 20. marts 2003