Fobos-Grunt og Yinghuo 1
Det russiske rumfartsagentur Roskosmos har bygget Fobos-Grunt (ru: phobos-jord) der i slutningen af 2011 opsendes mod Mars. Fobos-Grunt skal lande på den største marsmåne Phobos. Her skal den bl.a. indsamle noget overflademateriale (jord), der med en retur-raket skal sendes til analyse på Jorden.
Det kinesiske rumfartsagentur CNSA har bygget Yinghuo 1-sonden (ki: ildflue - ældre betegnelse for Mars), der skal medbringes af Fobos-Grunt til Mars. Her skal den gå i kredsløb om Mars, som den første kinesiske interplanetariske mission.
Den private lobby-organisation The Planetary Society har fyldt en lille titankapsel på størrelse med en ishockeypuck med ti forskellige organismer. Eksperimentet kaldes LIFE (Living Interplanetary Flight Experiment) og skal med returrraketten tilbage til Jorden. LIFE går ud på at efterprøve om bakterier o.lign. kan overleve de fjendtlige forhold i Rummet som blinde passagerer på meteoritter.
Denne side er sidst opdateret 17. marts 2010

