Rumfartsordbog
Rumfartsordbogen er tænkt som et opslagsværk, hvor man vil kunne finde letforståelige forklaringer på de mange tekniske begreber, der bruges i moderne rumfart.
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
A
apocynthion det punkt i et legemes bane, hvor det er længst fra Månen
apogæum det punkt i et legemes bane, hvor det er længst fra Jorden
aphelion det punkt i et legemes bane, hvor det er længst fra Solen
AE se astronomisk enhed
astronomisk enhed Jordens middelafstand fra Solen; 149,6 mio. km.
AU se astronomisk enhed
D
drag se luftmodstand
downlink om en radioforbindelse fra en satellit til en modtager på Jorden; se uplink
G
GEO almindeligt anvendt forkortelse for geostationær bane
geostationær bane en geosynkron bane med en inklination på 0°. Dette giver den effekt, at satellitten altid står over det samme punkt på Jorden; dvs. satellitten står altid på det samme sted på himlen, set fra Jorden; benyttes ofte til kommunikationssatellitter, da jordantennen således kan være stationær. Banens radius er 42.164 km, dvs. har en højde over jordoverfladen ved ækvator på 35.786 km. Et geostationært kredsløb kaldes også et Clarke-kredsløb efter Arthur C. Clarke, som først indså det praktiske i denne type bane.
geosynkron bane en kredsløbsbane omkring Jorden, der ligger i en sådan højde, at omløbstiden omkring Jorden er præcis et døgn. En særlig geosynkron bane er den geostationære bane
GTO (eng. geostationary transfer orbit) overføringsbane mellem LEO og GEO.
H
Hohmann-bane se overføringsbane
hypersonisk om hastigheder, der er væsentlig højere end lydens
I
inklination den vinkel satellittens baneplan danner med Jordens ækvator; en satellit i geostationær bane har inklination 0°; en satellit i polært kredsløb har inklination 90°; den Internationale Rumstation har inklination 51,6°.
K
keglesnit når legemer bevæger sig under tyngdepåvirkning har deres baner altid form som keglesnit. Kommer et legeme således ind i et tyngdefelt med så høj hastighed, at det suser forbi, og ikke bliver fanget i tyngdefeltet, kan legemets bane antage enten en parabel eller en hyperbel. Disse baner siges at være åbne. Lukkede banebevægelser er elliptiske; den cirkulære bane er en særlig type af disse, og ses meget sjældent; Jordens bane omkring Solen er f.eks. meget tæt på at være cirkulær, men er det ikke helt.
Kepler-elementer de grundlæggende data der skal til for at fastlægge en satellits kredsløb i rummet. Kepler-elementerne er: epoke, inklination, rektascension af opstigende knude, excentricitet, perigæets argument, middelafvigelse, middelbevægelse, drag, den anden afledte af middelbevægelsen samt BSTAR-dragget. Fås typisk i form af to-linje-elementer
Kirkwood-huller afstande fra centrallegemet i et tyngdefelt, der er i gravitationel resonans med en meget tung satellit. F.eks. skaber Jupiter Kirkwood-huller i asteroidebæltet, hvilket har skabt afstande fra Solen, hvor der slet ikke er nogen asteroider. Saturns måne Titan skaber Kirkwood-huller i Saturns ringe, hvor de ses som egentlige "huller" i ringene.
knuder dss. knudepunkter de punkter i en satellits kredsløb, hvor satellitten krydser ækvator. Hvor satellitten bevæger sig fra syd mod nord har den en opstigende knude, hvor satellitten bevæger sig fra nord mod syd har den en nedstigende knude.
komet kuiper-bælte-objekt, som er blevet gravitationelt perturberet ind mod Solen. Kommer en komet tilpas tæt på Solen begynder den at fordampe, hvilket skaber de for kometer så karakteristiske støv- og gashaler.
kredsløb når et legeme bevæger sig så tilpas hurtigt rundt om et andet, at banebevægelsens centrifugalkraft, der trækker det ene legeme udad præcis modsvarer tyngdekraften imellem legemerne, der trækker legemet indad. Læs mere om kredsløb her
Kuiper-bæltet et bælte af Pluto-lignende objekter ca. 50 AU fra Solen
Kuiper-bælte-objekter Pluto-lignende objekter som stammer fra Kuiper-bæltet; består overvejende af is, men er kraftigt forurenet med støv.
L
Lagrange-punkt når et legeme kredser omkring et andet, er der nogle punkter omkring legemerne med særlig gravitationel stabilitet – fem i alt. To af punkterne ligger 60° før og 60° efter det mindste af legemerne i dets kredsløb omkring det største; det tredje punkt ligger imellem legemerne, det fjerde punkt ligger bagved det største legeme og det femte ligger bagved det mindste legeme.
LEO (eng. low earth orbit) lavt jordkredsløb; cirkulært kredsløb om Jorden med en højde over jordoverfladen på ikke over ca. 800-1.000 km.
luftmodstand den kraft der forsøger at nedbremse et legeme, der bevæger sig igennem luften. Kaldes også drag. Luftmodstanden beregnes efter følgende formel:
hvor D er dragget i Newton, r er luftens densitet (som regel 1,22 kg m-3), v er hastigheden hvormed legemet bevæger sig, A er legemets areal set i bevægelsesretningen og Cd er legemets drag-koefficient. Drag-koefficienten er et dimensionsløst tal som afhænger af legemets udformning og overflade.
M
MIR sovjetisk / russisk rumstation, som var i lavt jordkredsløb fra 1986 til 2000. "Mir" betyder "fred" på russisk, og rumstationen blev opsendt af Sovjetunionen, men skiftede nationalitet ved Sovjetunionens sammenbrud i 1991, og blev herefter administreret af Rusland. Den amerikanske rumfærge dokkede med Mir adskillige gange i løbet af 90'erne. Af økonomiske årsager måtte Rusland se sig nødsaget til at tage Mir ud af kredsløb, og rumstationen styrtede i Stillehavet i april 2000. Læs mere om Mir her
Molniya-bane
meget elliptisk kredsløb omkring Jorden, hvor perigæum altid ligger over enten
den sydlige eller nordlige halvkugle; dette giver satellitten mulighed for lange
observationstider over den pågældende halvkugle, og giver samtidig mulighed
for langvarig kontakt med satellitten fra denne halvkugle.
O
overføringsbane dss. Hohmann-bane elliptisk kredsløb med meget høj excentricitet; bruges til at overføre en satellit fra ét (næsten) cirkulært kredsløb til et andet. En satellit i lavt jordkredsløb indsættes f.eks. i den geostationære overføringsbane ved at affyre satellittens motor én gang modsat bevægelsesretningen. Motoren affyres således, at satellitten herefter indgår i et stærkt excentrisk kredsløb, hvor perigæumshøjden er den samme som højden i det tidligere, lave jordkredsløb og apogæumshøjde i den geostationære bane. Når satellitten når apogæum affyres motoren én gang til i samme retning, og satellitten indgår nu i et cirkulært, geostationært kredsløb.
P
pericynthion det punkt i et legemes bane, hvor det er tættest på Månen
perigæum det punkt i et legemes bane, hvor det er tættest på Jorden
perihelion det punkt i et legemes bane, hvor det er tættest på Solen
perturbation et legeme med stor tyngdekraft kan perturbere andre legemer, dvs. forstyrre deres baner, og måske ændre deres baner helt. Kometer er f.eks. Kuiper-bælte-objekter, som i milliarder af år har kredset om Solen i Kuiper-bæltet, men som pludselig indtræder i en meget elliptisk bane, som regel som følge af at være blevet gravitationelt perturberet af Jupiter.
polært kredsløb kredsløb med en inklination tæt på 90°; kredsløbet fører satellitten over nord- og sydpolen i hvert kredsløb. Satellitten kan også bevæge sig "den anden vej" rundt i det polære kredsløb; i dette tilfælde er inklinationen 270°.
R
Roche-grænsen den afstand fra en planet, indenfor hvilken en måne vil blive revet i stykker af planetens tidevandskræfter. Roche-grænsen er sandsynligvis årsagen til Saturns ringe; disse ligger indenfor Saturns Roche-grænse, og en måne har derfor aldrig kunnet formes der. Generelt gælder, at for kugleformede måner med radius større end 150 km er Rochegrænsen
hvor rR er Rochegrænsens radius, rP er planetens massefylde, rM er månens massefylde og RP er planetens radius.
RTG forkortelse for radioisotope thermoelectric generator; elektricitetsproducerende enhed ofte anvendt på rumsonder, der skal så langt væk fra Solen, at det er urealistisk at strømforsyningen skal ske fra solpaneler. Generatorerne er kontroversielle, da de indeholder plutonium.
S
siderisk "i forhold til stjernerne"; Jordens sideriske rotationsperiode er 23 timer og 56 minutter, dvs. Jorden roterer én gang om sig selv i forhold til stjernerne i løbet af denne tid. se synodisk
single stage to orbit direkte oversat "enkelt trin til kredsløb"; et 100% genbrugeligt rumskib, som ikke bortkaster nogen trin under rejsen fra jordoverfladen til lavt jordkredsløb.
ssto se single stage to orbit
subsonisk om hastigheder, der er lavere end lydens
supersonisk om hastigheder, der er højere end lydens
synodisk "i forhold til (noget andet end stjernerne)"; Jordens synodiske rotationsperiode i forhold til Solen er 24 timer, dvs. Jorden roterer én gang om sig selv i forhold til Solen i løbet af denne tid. se siderisk
T
to-linje-elementer standard for angivelse af kepler-elementer; navnet skyldes, at alle de nødvendige data kan stå på to linjer, f.eks.:
| MIR 1 16609U 86017A 00048.75677359 .00046582 00000-0 33114-3 0 3630 2 16609 51.6497 156.9060 0004929 307.0904 53.0252 15.73150758800175 |
transfer orbit se overføringsbane
transponder type af radiosender og -modtager, som ofte anvendes i kommunikationssatellitter. Transponderes modtager ikke bare på en frekvens, men et helt frekvensbånd, som så flyttes i frekvens og genudsendes i et andet frekvensbånd. Hvis transponderen er lineær flyttes frekvensbåndet kun. Hvis transponderen er inverterende spejlvendes frekvensbåndet, så lave frekvenser bliver høje og vice versa; i denne proces spejlvendes jo også sidebåndene, så USB bliver til LSB og omvendt.
transsonisk om hastigheder, der ligger lige omkring lydens
U
uplink om en radioforbindelse fra en sender på Jorden til en satellit; se downlink
Denne side er sidst opdateret 31. juli 2003