Mars Polar Lander
Disse faktasider om Mars Polar Lander blev udarbejdet kort tid inden man mistede kontakten med rumsonden. Læs mere om Mars Polar Lander og Mars Climate Orbiters triste skæbner her.
Mars Polar Lander bliver den anden sonde, som lander på Mars inden for de sidste 3 år. Den blev opsendt med en Delta-raket fra Kennedy-rumcenteret den 3. januar 1999. Efter opsendelsen blev dens solpaneler foldet ud, og den 610 kilo tunge Lander begyndte sin 10 måneders rejse mod Mars. Rejsen er hidtil forløbet uden problemer.
Den
3. december 1999 ankommer den til Mars. Få minutter før ankomsten til Mars
kastes rejsemodulet bort, to mikroprober, kaldet Deep Space 2, sendes ned mod
overfladen. Polar Lander bremses op af først et varmeskjold og derefter af
faldskærme, en fremgangsmåde der er en videreudvikling fra Mars Pathfinder.
Til forskel fra Pathfinder vil Polar Lander foretage en kontrolleret landing med
bremseraketter, styret af en medbragt dopplerradar. Under hele landingen tager
et specialbygget kamera billeder ned mod overfladen af Mars, så der senere
skulle være mulighed for helt præcist at bestemme landingsstedet.
Landingsområdet
er mindre end 1000 kilometer fra Mars’ sydpol. Området ligger mellem den 74.
og 78. sydlige breddegrad. Det er et område som polarkappen har trukket sig
bort fra, og det forventes at indeholde spor af Mars’ tidlige klimatiske
historie.
Efter landingen vil Polar Lander folde sine solpaneler og sin kommunikationsantenne ud og rejse sin kameramast. Polar Lander medbringer videnskabeligt udstyr til analyse af støvsammensætningen og meteorologiske målinger, samt et kamera. Det mest interessante udstyr på landeren er en robotarm, som skal bruges til at grave en halv meter dyb kanal og tage prøver til analyse. Formålet er at søge efter permafrost og is, samt finde spor efter skiftende cykler for vand, kuldioxid og støv på Mars.
Tre sæt danske magneter, fra H.C.Ørsted Instituttet ved København universitet, befinder sig på landeren og forhåbentlig vil de være at se på nogle af de første billeder der kommer hjem fra landingsområdet.
Landeren er udstyret med kommunikationssystemer som skulle være brugt til at sende data og billeder til Jorden via Mars Climate Orbiter. Efter tabet af den sonde i september i år, forsøger man nu, at bruge en anden sonde i kredsløb om Mars, Mars Global Surveyor, som relæstation. Mars Polar Lander er også udstyret med en mindre antenne, som kan bruges til at kommunikere direkte med Jorden.
Håbet er, at Polar Lander skal fungere i mindst 3 måneder på Mars-overfladen.
| Mars Polar Lander | |||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Opsendt: | 3. februar 1998 fra Cape Canaveral AFS, kompleks 17 | ||||||||||
| Raket: | Delta II 7425 | ||||||||||
| Ankomst til Mars: | 3. december 1999, kl. 21.00 dansk tid (foreløbig) | ||||||||||
| Forventet slut på missionen: | 1. marts år 2000 | ||||||||||
| Dimensioner: | 1,06 meter høj | ||||||||||
| Sondens masse: | 3,6 meter i diameter | ||||||||||
| Samlet vægt: |
|
||||||||||
| Pris: | 2,3 milliarder kroner | ||||||||||
Mere om Mars Polar Lander:
Opsendelsen
Mars Polar Lander blev opsendt med en Delta II 7425 raket fra Cape Canaveral AFS, den militære del af Kennedy-rumcenteret, den 3. januar 1999...
Den lange rejse
Under hele rejsen til Mars kommunikerer sonden med NASAs Deep Space Network på Jorden via sin X-bånds sender med en antenne der sidder uden på rejsetrinnet...
Landingsstedet
I slutningen af august 1999 udvalgte NASA landingsstedet for Mars Polar
lander på baggrund af nogle af de mange billeder som en anden Marssonde, Mars
Global Surveyor, havde taget...
En farlig landing
Mars Polar Landers landing er foreløbig fastsat til kl
21:00:26 dansk tid den 3. december 1999...
Efter landingen
Første signal fra Mars Polar Lander forventes kl. 21.37 dansk tid...
Eksperimenterne
Beskrivelse af nogle af de eksperimenter, Mars Polar Lander medbringer
Denne side er sidst opdateret 9. maj 2002