Surveyor 1 blev opsendt den 30. maj 1966 med en Atlas-Centaur raket, og den lavede en blød landing den 1. juni 1966 2° 27′ S og 43° 13′ V i Stormenes Hav. De følgende seks uger sendte sonden 11.150 billeder hjem fra Månens overflade. Surveyor 1 fotograferede ikke blot Månens overflade, men tog også billeder af Solens atmosfære, Jupiter og flere stjerner set fra Månens overflade. Formålet var at udgøre prøveversionen af en serie af månelandinger, der skulle berede vejen for bemandede landinger på Månen. Sonden tog billeder frem til juli 1966, men fortsatte med at kunne kommunikere med Jorden indtil januar 1967. Missionen fik ikke megen opmærksomhed, fordi det allerede i februar 1966 var lykkedes Luna 9 at tage billeder fra måneoverfladen.
Surveyor 2
Surveyor 2 blev opsendt den 20. september 1966, men under turen opstod der problemer med kommunikationen til Jorden, og sonden knustes imod måneoverfladen den 23. september 1966.
Surveyor 3
Pete Conrad ved Surveyor 3 under Apollo 12 i 1969
Surveyor 3 blev opsendt den 17. april 1967 og landede på måneoverfladen 2° 56′ S, 23° 20′ V. Under landingen lykkedes det ikke at slukke bremsemotorerne ifølge planerne, og sonden gjorde to store hop hen over måneoverfladen før den stod i en stabil position. Her gravede den med en skovl i måneoverfladen og fotograferede resultatet. Herved fik man direkte oplysninger om måneoverfladens mekaniske beskaffenhed. Sonden sendte 6.326 tv-billeder fra måneoverfladen. Sonden fik besøg under Apollo 12 missionen, hvor astronauterne spadserede hen til sonden og tog dele af den med tilbage til Jorden.
Surveyor 4
Surveyor 4 blev opsendt i 1967 og fungerede indtil 2,5 minutter før den forventede landing på Månen i Sinus Medii. Surveyor 4 blev formodentlig knust imod måneoverfladen, og den leverede i hvert fald ingen data fra måneoverfladen.
Surveyor 5
Surveyor 5 blev opsendt den 8. september 1967 og landede den 10. september 1967 i Stilhedens Hav på Månen, 26 km fra det oprindelige målområde. Også Surveyor 5 sendte en mængde fjernsynbilleder fra måneoverfladen. Derudover medførte den som noget nyt et alfaspektrometer, der målte grundstofsammensætningen af måneoverfladen. Et specielt eksperiment blev foretaget den 12. september, hvor motorene blev startet kortvarigt, således at de transmitterede fjernsynbilleder fra overfladen viste de skabte støvskyer. Samtidig kunne man studere virkningen af udstødningen på overfladen – der dannedes ikke noget krater.
Surveyor 6
Surveyor 6 blev opsendt den 7. november 1967 fra Cape Canaveral og landede på Månen i Sinus Medii den 9. november 1967. Ligesom Surveyor 5 medførte den et fjernsynkamera og udstyr til at bestemme overfladens grundstofsammensætning. Den 17. november skrev Surveyor 6 historie ved at være det første fartøj, der startede fra en anden klode. Surveyor 6 fløj dog ikke langt, men landede bare to meter fra det første landingsted. Landingen muliggjorde herved en vurdering af hvor dybt landingsbenene var sunket i måneoverfladen, og godtgjorde derved at måneoverfladen sandsynligvis ville kunne bære et større landingsfartøj.
Surveyor 7
Surveyor 7 blev opsendt den 7. januar 1968 og landede den 10. januar 1968 ca. 32 km nord for Tycho-krateret på Månen. Surveyor 7 sendte fjernsynsbilleder tilbage til Jorden, og den analyserede overfladens sammensætning. Den gravede et par grøfter i måneoverfladen. Surveyor 7 viste, at der er forskel på grundstofsammensætningen i Månens bjergområder og i månehavene. Surveyor 7 blev samtidig NASAs sidste ubemandede bløde landing på Månen i mere end 50 år.