Soyuz eller Sojus er uden tvivl det mest betydningsfulde bemandede rumfartøj, der er udviklet i det 20. århundrede. selve Soyuz-rumfartøjet vejer mellem 6,7 tons når det kommer i bane om Jorden. det findes også i en ubemandet version, der har fået navnet Progress. Soyuz-fartøjerne bliver opsendt med en omkring 300 tons tung raket drevet af flydende petrolium og flydende ilt. raketterne er en version af den samme type raket, der blev brugt til opsendelsen af sputnik. Soyuz- fartøjet har en længde på 8 meter.
Soyuz-fartøjet består af 3 dele: Et kredsløbsmodul på cirka 1,2 tons. Et landingsmodul på cirka 2,8 tons. Og et servicemodul på 2,7 tons.
Kredsløbsmodulet har normalt forbindelse til landingsmodulet for de ombordværende astronauter. Kredsløbsmodulet er udrustet med en sammenkoblingsfacilitet, der kan koble til andre rumfartøjer, der kan være en rumstation eller et andet Soyuz-fartøj. ved opsendelsen sidder der et redningstårn på toppen af kredsløbsmodulet.
Landingsmodulet indeholder varmeskjold og de formstøbte sæder, som astronauterne sidder i både ved opsendelsen og ved landing. Der kan sidde 3 astronauter i landingsmodulet både ved start og landing. udmiddelbart før genindtræden i Jordens atmosfære skilles Landingsmodulet fra kredsløbsmodulet og servicemodulet. Soyuz-fartøjer styres fra landingsmodulet.
servicemodulet indeholder strømforsyning herunder solpaneler, der dog først foldes ud i rummet. Servicemodulet har desuden nogle raketmotorer med tilhørende (forholdsvis små) brændstoftanke.
Godt inde i det 21. århundrede fremstår Soyuz-fartøjet som en stor succes og den bemandede rumfarts pålidelige arbejdshest. Men det var slet sådan fartøjets historie startede. Soyuz 1 blev opsendt 23. april 1967 med astronauten Vlademir Komarov. der opstod hurtigt problemer ombord og det blev besluttet at foretage en nødlanding. den normale aktivering af bremseraketterne virkede ikke; men det lykkedes Komarov at starte dem manuelt. Første del af nedstigen skete uden problemer; men da Soyuz-kapslen skulle udløse bremsefaldskærmen, så bliver snorene viklet ind i hinanden. Komarov blev smadret imod jordoverfladen. Soyuz 1 blev dermed første gang, at en astronaut blev dræbt ved tilbagevenden til Jorden.
Efter tekniske forbedringer blev tilliden til Soyuz langsomt genoprettet. Soyuz 2 og Soyuz 3 blev opsendt den 24. oktober 1968. Soyuz 2 var ubemandet mens Soyuz 3 havde astronauten Georgi Beregovoi ombord. de 2 Soyuz fartøjer mødtes i rummet og Beregovoi landede i god behold. den 14. januar 1969 blev Soyuz 4 opsendt ubemandet og Soyuz 5 med astronauterne Yeugenity Krunov, Aleksi Yeliseyev og Vlademir Shatalov. Soyuz 4 og Soyuz 5 blev koblet sammen. astronauterne Krunov og Yeliseyev kravlede over i Soyuz 4. Soyuz 4 og Soyuz 5 koblede sag fra hinanden.. Soyuz 4 landede med Krunov og Yeliseyev, mens Soyuz 5 landede med Shatalov. herefter var tilliden til Soyuz genoprettet.
den 6. juni 1971 foretog Soyuz 11 den første vellykkede sammenkobling mellem et bemandet rumfartøj og verdens første rumstation Saljut 1. Astronauterne Georgi Dobrovolsky, Vladeislav Volkov og Viktor Patsayev kravlede eller svævede ombord i Saljut 1. de opholdt sig derefter på Saljut 1 og der blev lavet live-tv fra livet ombord på den første rumstation. den 29. juni 1971 koblede Soyuz 11 sig fra Saljut 1 igen. under nedstigningen var der en fejlagtig ventil, som lukkede luften ud af kabinen. Astronauterne sad døde i deres sæder efter landingen. forsøg på at genoplive dem mislykkedes. Soyuz 11 kom dermed til at sætte nu rekord for antal omkomne astronauter under landing. Dén rekord holdt indtil rumfærgen Colombias forlis 1. februar 2003, hvor 7 astronauter omkom under landing.
Nye modifikationer af Soyuz-fartøjet var nødvendige og efter disse koblede Soyuz 14 sig til rumstationen Saljut 3 den 3. juli 1974. Den 15.juli 1975 blev Soyuz 19 sendt op med astronauterne Aleksei Levenov og Valeri Kubasov. Soyuz 19 koblede sig til et Apollo-rumfartøj den 16. juli 1975. efter en række fælles forsøg koblede Soyuz 19 sig fra Apollo igen 19. juli og så landede den 21. juli 1975.
Siden 1970-erne har Soyuz-fartøjer sendt astronauter i bane om Jorden og hentet dem ned stort set hvert år. Soyuz-fartøjer har været den logistiske baggrund for rumstationerne Saljut 1, saljut3, Saljut 4, Saljut 5, Saljut 6, Saljut 7, MIR og den internationale rumstation ISS. Egentlig også Saljut 2; men den nåede ikke at få besøg inden den ophørte med at virke.
et Saljut-fartøj bragte den danske astronaut Andreas Mogensen i bane om Jorden den 2. september 2015. Andreas landede i et andet Soyuz-fartøj den 12. september 2015.
Sojuz-fartøjerne (russ.: forening – på engelsk translittereres navnet til /Soyuz) /er blevet brugt af Rusland siden 1966 til at sende kosmonauter ud i rummet på toppen af en Sojuz -raket. Under turen op ligger kosmonauterne i et formstøbt sæde og udsættes for en acceleration på op til 5 g. De næste to dage bruges til at indhente Mir og vænne sig til rummet og den ofte medfølgende rumsyge med kvalme og opkastning. Herefter tilkobles Sojuz-TM fartøjet til rumstationen på en af dens sammenkoblingsporte. Sammenkoblingen forgår automatisk via et ukranisk bygget KURS-sammenkoblingsradarsystem. Modellen der bruges i dag hedder Sojuz-TM og består af tre sektioner: et landingsmodul med plads til 3 kosmonauter, et kredsløbsmodul, og et servicemodul med styresystemer og brændstoftanke. Sojuz-TM er desuden udrustet med to solpaneler, der foldes ud i rummet og leverer strøm. Bortset fra de tre kosmonauter, er der kun plads til ganske få kilo ekstra udstyr om bord. Den første udgave af den nuværende Sojuz-TM blev opsendet den 21. maj 1986 ubemandet til Mir. Sojuz-TM kan forblive tilkoblet stationen i op til 180 dage og fungere som redningsbåd for tre kosmonauter. Bliver det nødvendigt, kan kosmonauterne kravle ind i Sojuz-fartøjet, lukke lugen og ved egen hjælp vende tilbage til Jorden inden for et par timer. Når Sojuz-kapslen er koblet fra Mir, kastes den forreste kredsløbssektion og den bagerste servicesektion væk, og kun den midterste landingssektion lander på Jorden. Kosmonauterne styrer den vha. et par bremseraketter ind i Jordens atmosfære. Efter en times tid vil hovedfaldskærmen folde sig ud over de russiske stepper nord for Baikonur , og kapslen med kosmonauterne svæve ned. Lige over Jorden affyres et par bremseraketter for at sænke farten yderligere. Blæser det, kan kosmonauterne risikere, at kapslen vil blive trukket et stykke inden faldskærmen klapper helt sammen. Redningshold i helikoptere eller terrængående køretøjer ankommer kort efter landingen for at hjælpe kosmonauterne ud af Sojuz-TM kapslen der er blevet svedet af den varme tur ned gennem atmosfæren. Et stort hold af læger og teknikere er klar til at modtage kosmonauterne og bringe kapslen tilbage. Soyuz-TM fartøj Sojuz-TM fartøj *Sojuz* *Sojuz-A* *Sojuz-T* *Sojuz-TM* *Længde:* 9 m 7,4 m 7,5 m 7,5 m *Masse:* 6.600 kg 5.880 kg 6.850 kg 7.250 kg *Maks. Diameter:* 2,5 m 2,7 m 2,7 m *Volumen:* 9 m^3 9 m^3 9 m^3 9 m^3 *Solpaneler:* 0 0 2 2 *Kredsløbssektion:* *Længde:* 3,1 m 3,0 m 3,0 m *Diameter:* 2,25 m 2,2 m 2,3 m 2,3 m *Masse:* ? 1.000 kg 1.100 kg 1.300 kg *Landingssektion:* *Længde:* 2,2 m 2,3 m 2,2 m *Diameter:* 2,3 m 2,2 m 2, 2m 2, 2m *Masse:* ? 2.480 kg 3.000 kg 3.000 kg *Plads til:* 3 kosmonauter (uden trykdragter) 3 kosmonauter 3 kosmonauter 3 kosmonauter *Servicesektion:* *Længde:* 2,3 m 2,1 m 2,3 m *Diameter:* 2,3 m 2,3 m 2,1 m 2,1 m *Masse:* ? 2400 kg 2750 kg 2950 kg *Levetid i kredsløb:* 6 dage 30 dage 180 dage 180 dage *Bygget af:* NPO Energia NPO Energia NPO Energia NPO Energia /Denne side er sidst opdateret 27. marts 2010/ webmaster@rumfart.dk