Challenger-ulykken Rumfærgesystemet Selve rumfærgen Den eksterne tank Faststofraketterne Hovedmotorerne Opsendelsen I kredsløb Landingen » Challenger-ulykken Columbia-ulykken Rumfærgens historie Den 28. januar 1986 forulykkede rumfærgen Challenger under opsendelsen, og alle syv astronauter omkom. Ulykken var ret spektakulær, da den skete 73 sekunder efter /lift-off,/ og rumfærgen pludseligt, tilsyneladende aldeles uden varsel, eksploderede i en kæmpestor ildkugle. Efter ulykken blev der nedsat en undersøgelseskommission, ledet af tidligere udenrigsminister William Rogers. Kommissionen bestod af en række prominente personer, bl.a. den første mand på Månen , Neil Armstrong, den berømte fysiker Richard Feynman samt astronaut Sally Ride. Kommissionen blev kaldt Rogers-kommissionen, og udarbejde en rapport, hvor årsagen til Challenger-ulykken blev klarlagt. Foto af Rumfærgen Challenger kort efter eksplosionen /73 sekunder efter /lift-off/eksploderede rumfærgen Challenger i en voldsom ildkugle. Foto: ©NASA/ Besætningen på rumfærgemission STS-51L /De syv besætningsmedlemmer på STS-51L. Foto: ©NASA/ Ifølge Rogers-kommissionens rapport forulykkede Challenger, fordi varm gas fra den styrbord faststofrakets indre slap ud gennem en forseglende O-ring af gummi. Den varme gas stod som en blæselampe ud af faststofraketten, og opvarmede den bjælke, der holdt faststofraketten fast til den eksterne brændstoftank . Til sidst knækkede bjælken, og faststofraketten svingede omkring sit øvre fastgørelsespunkt og stødste til sidst næsen ind i den eksterne tank. Herved gik der hul på ilttanken øverst, og hele rumfærgen brød omgående i brand. Grunden til at gassen slap ud gennem O-ringen var, at det havde været mere end tyve graders frost på rampen natten før opsendelsen, hvorved gummiet havde mistet sin fleksibilitet. Denne effekt blev på dramatisk vis demonstreret af Richard Feynman, da han i en direkte tv-udsendelse dyppede et stykke gummi i et glas isvand, hvorefter han knuste det med en hammer. Men Rogers-kommissionen påpegede også, at de tekniske årsager til ulykken i sig selv kun bar halvdelen af forklaringen på ulykken. At rumfærgen overhovedet havde fået grønt lys til opsendelse tydede på alvorlige fejlskøn i NASAs ledelse, og NASA blev kraftigt omstruktureret i kølvandet på Challenger-ulykken. *Links:* Læs Rogers-kommissionens rapport her /Denne side er sidst opdateret 1. november 2011/ webmaster@rumfart