Selve rumfærgen Den eksterne tank Faststofraketterne Hovedmotorerne » Opsendelsen I kredsløb Landingen Challenger-ulykken Columbia-ulykken Rumfærgens historie Rumfærgen opsendes lodret, og trykkraften leveres af de to faststofraketter (trin 1) og de tre hovedmotorer (trin 2). I opsendelsesøjeblikket antændes både faststofraketterne og hovedmotorerne. De tre hovedmotorer leverer næsten 550 tons trykkraft, og faststofraketterne leverer tilsammen 3000 tons trykkraft. Den samlede trykkraft i opsendelsesøjeblikket er 3500 tons. For at komme i kredsløb må rumfærgen accelerere fra nul til næsten 30.000 km/t – ni gange hurtigere end et riffelprojektil. For at opnå så høj en hastighed er rumfærgen nødt til at komme så langt væk fra Jordens overflade, at gnidningskræfter fra atmosfæren ikke bremser den ned eller overopheder den. Rejsen begynder ret langsomt: ved opsendelsen vejer rumfærgen mere end 2.000 tons, og der går otte sekunder, før rumfærgen er kommet op på 160 km/t. Men efter bare et minut bevæger rumfærgen sig med 1.600 km/t, og den har allerede brugt mere end 250 tons brændstof. Rumfærgen kort efter opsendelse /Rumfærgen fotograferet få sekunder efter opsendelsen. Her ser man, hvordan rumfærgen er monteret på den orange brændstoftank, og de to faststofraketter er fastgjort til brændstoftanken. Både rumfærgens tre hovedmotorer og de to hvide faststofraketter kører. Som det ses, er faststofraketterne langt kraftigere end hovedmotorerne. Foto: ©NASA/ *Første trin* Efter ca. to minutter, når rumfærgen befinder sig i 45 kilometers højde og bevæger sig med næsten 5.000 km/t, er brændstoffet i de to faststofraketter opbrugt, og raketterne separerer fra den eksterne brændstoftank . De falder ned i Atlanterhavet med faldskærm ca. 225 km øst for Floridas kyst. De tomme raketter – de største faststofraketter, der nogensinde er konstrueret – fiskes op af særlige NASA-skibe, fyldes med brændstof og genbruges. Brændstoffet i faststofraketterne består af en epoxy med ammoniumperklorat og aluminium. Opstigningen Rumfærgens tre hovedmotorer (SSME – Space Shuttle Main Engines), der sidder bagerst på rumfærgen, kører indtil ca. 8½ minut efter start, og forbrænder 130.000 liter flydende brændstof fra den store, eksterne, orange brændstoftank efterhånden som den accelererer. Motorerne kører på flydende brint – verdens næstkoldeste væske (?253°C) – og flydende ilt. Da ilten og brinten kan opnå temperaturer på 3.300°C – højere end jerns kogepunkt – skal motorerne kunne operere ved mere ekstreme temperaturer end nogen anden maskine. Motorernes udstødningsgas er primært vanddamp. Mens de skubber rumfærgen ud i kredsløb, forbrænder de brændstof svarende til et større svømmebasin hvert 25. sekund, og genererer over 37 millioner hestekræfter. Turbinerne roterer næsten 13 gange hurtigere end en bilmotor, når den kører på motorvej. 8½ minut efter start, når rumfærgen bevæger sig med 8 kilometer i sekundet, standser motorerne, da der ikke er mere brændstof tilbage. Dette kaldes MECO – Main Engine Cut-Off. Få sekunder senere separerer rumfærgen fra den eksterne tank. Tanken er den eneste del af rumfærgesystemet, der ikke genbruges – tanken genindtræder i Jordens atmosfære, og brænder op over Stillehavet. Rumfærgen selv – den eneste del af rumfærgesystemet, der går i kredsløb – vejer ca. 118 tons. Rumfærgen har brugt mere end 1.600 tons brændstof i løbet af de første 8½ minuts flyvning. /Denne side er sidst opdateret 1. november 2011/ webmaster@rumfart.dk <mailto:webmaster@rumfart.dk>