Astronauterne bor og opholder sig det meste af tiden i det tretten meter lange hovedmodul , der også er beboelsesmodul, hvor de sover, spiser og arbejder. I den anden ende af hovedmodulet sidder et kontrolpanel, hvorfra hele stationen styres. I beboelsesdelen findes et lille toilet, to sovekabiner og et spisebord. Spisebordet er placeret midt i modulet. Det er også her at størstedelen af det daglige arbejde, som ikke kræver specialudstyr, foregår. Måltiderne består oftest af mikrobølge-, dåse- eller tubemad og indtages omkring spisebordet. Frisk frugt og specialiteter sendes også op med Progress -fartøjerne og gemmes til brug ved særlige lejligheder. Dagligdagen på Mir foregår efter Moskva-vintertid ligesom i kontrolcenteret i Korolev udenfor Moskva. Astronauterne står op, spiser morgenmad og går i krig med den dagsliste med opgaver, som er sendt op fra Jorden. Ved frokost samles de omkring bordet i hovedmodulet og spiser, hvorefter der er to timers motion på programmet. Om eftermiddagen fortsættes med arbejde indtil aftensmaden og ofte arbejdes der også om aftenen, men ellers har astronauterne fri. I weekenderne holdes der fri, medmindre der er vigtige systemer, som skal repareres, eller man er ved at forberede sig til en af de krævende rumvandringer. Arbejdet kan være alt fra jordobservationsopgaver, over materialefysiske eller medicinske eksperimenter til vedligeholdelsesopgaver. I rummet vil kroppen indtage sin naturlige fosterstilling, når den slapper af. Om natten kravler astronauterne i en sovepose, som er spændt fast på væggen i de små sovekabiner. Den giver både tryghed og sørger for, at de ikke svæver omkring i løbet af natten og støder ind i ting. Det er ofte svært for astronauterne af fald i søvn i starten af et ophold om bord, da der er en konstant støj fra maskiner og ventilatorer. For at holde sig i form under opholdet på Mir er astronauterne nødt til at motionere mindst to timer hver dag på enten løbebåndet eller en af de kondicykler, som findes om bord. Om bord på Mir findes et par 28 centimeter store koøjer, hvorfra astronauterne kan betragte Jorden glide forbi under sig og tage billeder. Mir svæver i en bane på 51,6 grader omkring ækvator. Lidt for lavt til at passere over Danmark, men den europæiske astronaut Thomas Reiter har dog fået taget et enkelt billede af Danmark fra en lav vinkel. Om vinteren er det svært at skelne mellem land og vand i Europa. Fra vores atlas ved vi hvordan Europa skal se ud, men astronauterne, bl.a. Thomas Reiter, bekræfter at man fra Mir kan se hele Europa på en gang, og at det i virkeligheden ser ud som i vores atlas. Det tager kun otte minutter at svæve over Europa. Selv om natten kan man også se konturerne, da byer og veje langs kysterne er oplyste. Astronauterne bliver hurtigt erfarene Jord-kiggere. De lærer efter et par uger at kende de enkelte kontinenter på deres farve, for eksempel er Afrika orange-agtig. Ørkenerne har uendelig mange gule, orange og brune nuancer, forskellige mørke klippeformationer og de specielle mønstre som vinden har dannet af sandklitterne. Fra Mir kan astronauterne opleve seksten solnedgange og solopgange om dagen. I atmosfæren kan man se de mange forskellige lag i den uhyggeligt tynde skal, der omgiver Jorden. Et dusin solpaneler forsyner Mir med strøm, når den passerer Jordens dagside og oplader flere sæt batterier, som så forsyner stationen med strøm på Jordens natside. Forsyninger som vand, mad, tøj, breve og brændstof kommer op cirka seks gange om året med de ubemandede Progress -forsyningsfartøjer. Vand er en af de vigtigste resourcer, også i rummet. Så vidt muligt opsamles og genbruges der fra luftens fugtighed og fra vand fra toilettet. Drikkevand sendes for det meste op med Progress eller rumfærgen. Fra rumfærgens klare transportbeholdere pumpes det over i Mirs tanke. Astronauterne opholder sig normalt ombord mellem tre og seks måneder. Ilt-produktionen på Mir forgår hovedsageligt ved kaliumhydroxid (KOH)-dreven elektrolyse af vand. Vand tilsat 30% KOH bruges som elektrolyt. Under reaktionen frigives ilt, og der dannes vand, som også bruges, hvorimod den overskydende brint tømmes ud i rummet. Mir har tolv af disse elektrolyseceller om bord. En liter vand pr. astronaut pr. dag er nok til at generere 25 liter ilt i timen. Normalt bruges 3-4 liter vand til at generere ny ilt. Er der mere end tre astronauter om bord, eller skal luftslusen fyldes efter en endt rumvanding, tages reservesystemet i brug. Det består af litiumperklorat (LiClO_4 ) og er en slags brændstof svarende til det, som bruges i faststofraketter. Litium er oxidanten og jernpulver er “brændstoffet”, imens andre stoffer er tilsat for at absorbere den overskydende klor og kulmonoxid, som også produceres. Lyset opvarmes til mere end 600°C, hvorefter ilten frigives ved en forbrænding, som startes af en lille sprængladning. Herudover opbevares ekstra ilt og nitrogen i reservetanke ved lave temperaturer og blandes for at opretholde det korrekte ilt-partialtryk. Den russiske læge Valery Polyakov har rekorden for det længste ophold i rummet, 438 dage! Sammenlagt har han på sine to rumflyvninger til Mir tilbragt ialt 679 dage i rummet. Det længste kvindelige ophold i rummet og på Mir er foretaget af den amerikanske astronaut Shannon Lucid (USA) og er på 188 dage ombord på MIR