Energia-raketten
Den 28. januar 1986 eksploderede rumfærgen Challenger og rumfærgen måtte for en tid indstille deres flyvninger. Den 15. maj 1987 foretog Sovjetunionen deres første opsendelse med en ny kæmperaket kaldet Energia. Den 29. september 1988 genoptog NASA opsendelserne af den amerikanske rumfærge med en opsendelse af Discovery. Den 15. november 1988 blev den russiske rumfærge Buran opsendt for første og eneste gang, som det skulle vise sig. Sovjetunionen havde konstrueret en rumfærge med næsten samme ydre mål som den amerikanske rumfærge, dog var den russiske lidt større. Det sovjetiske rumfærgeprogram blev helt opgivet i 1993. Der blev fremstillet mindst tre eksemplarer af den russiske rumfærge. Energia var en meget stor raket drevet af flydende ilt og brint. Ved en normal opsendelse skulle den være udrustet med yderligere 6 boostere. Den kunne sende godt 220 tons i lav bane omkring Jorden – det er godt 100 tons mere end Saturn 5 kunne. Energia var ved starten næsten 60 meter høj, centraldelen var 8 meter i diameter og startvægten var mere end 2000 tons. Boosterne på Energia blev drevet af flydende ilt og petroleum. De er siden blevet brugt som første trin i en opsendelseraket kaldet Zenit . Zenit har en startvægt på godt 450 tons og en højde på 50-60 meter inklusiv andet trin. Zenit kan sende godt 10 tons i lav bane om Jorden og bliver udbudt til opsendelse af satellitter på det internationale marked. For alle som kender hastighedskravene for at kunne sende rumfartøjer til Månen og Mars , så fremkomsten af Energia og Buran ud som om Sovjetunionen nu ville tage revanche for det tabte månekapløb. En løfteraket som Energia kombineret med Sovjets to andre velfungerende løfteraketter A2 og Proton gav Sovjet et solidt fundament for at starte en bemandet udforskning af ikke bare Månen, men store dele af Solsystemet. Sovjetunionen opsendte samtidig deres tredje generation af rumstationer. Et budget af størrelsesorden som det USA brugte på rumfærgerne ville f.eks. have muliggjort en bemandet base på Månen. Blandt de kendte planer var en Mir-2, som skulle opsendes med Energia midt i 1990erne. Ovenstående perspektiv medvirkede til, at præsident Bush(senior) i juli 1989 lancerede et program kaldet SEI (Space Exploration Initiative) for at oprette en bemandet månebase og sende mennesker til Mars inden 20 år. Den 11. november 1989 faldt Berlinmuren og i 1991 forsvandt Sovjetunionen – dermed var der ikke nogen kold krig og intet rumkapløb. 1987 havde ikke kun bragt opsendelsen af Energia, men også et børskrak med sig. Dette viste sig – som set før – at varsle et økonomisk tilbageslag, der kom i 1990erne. De næste opsendelser af Energia blev udsat, siden droppet og til sidst blev Energia selv droppet. Præsident(senior) Bushs planer om bemandede rumrejser er ligeledes droppet. Andre programmer som f.eks. det europæiske rumfly /Hermes/ blev også opgivet. <mailto:webmaster@rumfart.dk>