Danmarks Meteorologiske Institut Forside » Rumfartsteknologi » Den danske rumfartsindustri » Danmarks Meteorologiske Institut DMI logoDanmarks Meteorologiske Institut (DMI) er etableret i 1872 og er en af Trafikministeriets institutioner. Formålet med instituttet er at varetage den meteorologiske betjening af samfundet i Danmark, Færøerne og Grønland. Til brug for udarbejdelsen af vejrprognoser bruges satellitdata. DMI er Danmarks største operationelle center for satellitbaseret jordobservation, med drift af satellitjordstationer i Danmark og Grønland, samt opretholdelse af databaser med satellitobservationer. Ved Grønland supplerer satellitinformationerne flyrekognosceringen i DMIs iscentral af havisover-vågning til gavn for skibsfarten. DMI varetager det danske medlemskab af EUMETSAT, som betjener de operationelle rumbaserede systemer til overvågning af vejr, klima og miljø. Heri indgår METEOSAT- satellitterne som en hovedbestanddel af jordobservationen fra satellit. DMIs Sol Jord Fysik afdeling tager sig af “Rumvejret”, som betegner forholdene i rummet: Stråling, størrelsen af elektriske og magnetiske felter, elektriske strømme, forstyrrelser og fænomener i rummet omkring os. Det er især Solens aktivitet i form af solpletter og soludbrud, der har indvirkning på forholdene på og omkring Jorden. Rumvejret påvirker satellitter og sonder i form af strålingsskader fra energirige partikler på bl.a. solpaneler og strålningsgennemtrængning til computersystemerne i satellitterne. Rumvejret indvirker også på forholdene på Jorden. Bl.a. kan det ses som nordlys i polaregnene, samt inducerede spændinger i højspændingsledninger med ødelæggelser tilfølge. Sol Jord Fysik sektionen på DMI står for den videnskabelige ledelse og internationale koordination af Ørsted projektet, det omfatter driften af Ørsted Science Data center for behandling og fordeling af data. Desuden står man bag CPD-partikeleksperimentet på Ørsted til undersøgelse af energirig stråling. www.dmi.dk /Denne side er sidst opdateret 14. april 2002/ webmaster@rumfart.dk