John F. Kennedy Space Center (KSC) blev taget i brug i 1962 og er Amerikas største opsendelsesområde for civile og militære raketter. Rumcenteret ligger på 28.5 grader nordlig bredde, nord for Cocoa på Floridas østkyst. Området er blandet sump og marsk. I dag er det også et fredet naturreservat for skildpadder, pelikaner, kongeørne og alligatorer. Centeret dækker mere end 550 kvadratkilometer og består af en civil del; Kennedy Space Center, og en militær del, Cape Canaveral Air Force Station. Hele centeret består af over 25 forskellige opsendelsesramper, heraf to til rumfærgerne, og et stort industri- og klargøringsområde. Området domineres af den over 160 meter høje samle- og montagehal, der blev bygget til Apollo-raketterne, men nu bruges til rumfærgerne. Fra Kennedy opsendes alle USAs bemandede missioner med rumfærgerne, og de lander også helst igen her, da NASA derved sparer transportomkostningerne tværs over USA fra Edwards Air Force Base, som er den sekundære landingsbane for rumfærgerne. Fra Kennedy opsendes der kun rumfærger, andre ubemandede rakettyper som Delta og Titan opsendes fra den militære del på Cape Canaveral Air Force Station. Alle USAs bemandede opsendelser er blevet foretaget fra Kennedy-rumcenteret (og Cape Canaveral), men det er mest kendt for de 12 bemandede og ubemandede Apollo-opsendelserne i Måneprogrammet og den regelmæssige opsendelser af rumfærger siden den 12. april 1981. Ialt foretages 6-7 rumfærgeopsendelser pr år fra centeret. *Klargøringshallen* Alle dele og eksperimenter, der skal flyve på rumfærgerne, bliver mange måneder før opsendelsen sendt til Kennedy’s store klargøringshal kaldet SSPF (Space Station Processing Facility). Her bliver de sidste ting monteret, afprøvet og pakket til installation i rumfærgernes lastrum. I det store rene klargøringsrum kommer udstyret og dele ind på store aluminiumsstrukturer, som støtter dem, mens de bliver udrustet. Når modulerne er klar til at blive lagt ud i rumfærgen, transporteres de i lukkede beholdere ud til enten rumfærgeværkstederne eller rampen, hvor de bliver lagt ned i lastrummet. Den 3 etager høje bygning dækker et areal på 42455 kvadratkilometer og indeholder 2 store rene klargøringsrum (klasse 100000 i renlighed), en luftsluse til de rene rum samt en række kontrolrum og laboratorier. *Rumfærgeværksteder* På Kennedy findes der 3 værksteder og hangarer (OPF: Orbiter Processing Facility) til eftersyn, vedligeholdelse og klargøring af rumfærgerne. Da NASA råder over 4 rumfærger (Atlantis, Columbia, Discovery og Endeavour) vil der, når der er trængsel, blive parkeret en overskydende rumfærge i den store VAB-samlehal. Straks efter landingen, hvad enten det er direkte på Kennedy’s landingsbane, eller på ryggen af NASAs jumbo 747, vil rumfærgen straks blive flyttet ind i et af de tre rumfærgeværksteder. Her bliver rumfærgen sikret ved at sprængladninger fjernes, og overskydende brændstof tappes ud af systemerne. Derefter fjernes den last, som rumfærgen har haft med ud i rummet, og rumfærgen efterses, klargøres til næste flyvning, og der indstalleres en ny last. Hvert værksted (OPF) består af 2 stk. 2700 kvardratmeter store rene rum, samt en række værksteder. *VAB-samlehallen* Den store VAB-samlehal er en af de største bygninger i verden. Den blev bygget til samlingen af de store Apollo/Saturn-V raketter og er senere blevet modificeret til at kunne samle rumfærgesystemet, bestående af rumfærge, hovedtank og faststofraketter. /VAB-samlehallen (Vehicle Assembly Building)/ Samlehallen består af en midtergang og 2 båse på hver side. I bås 1 og 3 samles rumfærgesystemerne på de store selvkørende platforme, som transporterer dem ud til rampen. I bås 2 opbevares hovedtankene til de næste opsendelser i et stor lukket rum oppe under loftet og på gulvet står den ekstra rumfærge, når der ikke er plads i de 3 rumfærgeværksteder. Bås 4 bruges til klargøring af hovedtankene og opbevaring af faststofraketdele, som skal bruges senere til samling af rumfærgesystemet. I den lave del af samlehallen findes værksteder til rensning og klargøring af rumfærgens hovedmotorer og mindre dele af faststokraketterne. VAB-samlehallen dækker et areal på 3,25 hektar, er 160 meter høj, 218 meter lang og 158 meter bred. Hallen har et volumen på 3664883 kubikmeter og på grund af størrelsen ville der dannes skyer under taget, hvis ikke de 125 ventilatorer var der til at cirkulere luften. I kraftigt blæsevejr svinger bygningen op til 1 meter. *Rampe 39A & 39B* Der findes 2 opsendelsesramper på Kennedy. De blev oprindeligt bygget til Apollo-månelandingsprogrammet og kaldes 39A og 39B. Dengang var det planen, at der skulle bygges flere, C og D, men det blev aldrig gennemført. /Affyringsramperne 39A og 39B/ Begge ramper er senere blevet ombygget til rumfærgeopsendelser. De ligger cirka 5,2 kilometer fra VAB-samlehallen, værkstederne og opsendelseskontrolcenteret. De har en indbyrdes afstand på 2,6 kilometer, så i tilfælde af en eksplosion vil den anden ikke blive ødelagt. Ramperne blev bygget på Merrit Island i det nordvestlige hjørne af rumcenteret til Saturn/Apollo-programmet. I slutningen af 70erne blev de ombygget til rumfærgeopsendelser. Bygningen blev startet i 1963, hvorefter 39A blev færdig den 4. oktober 1965 og 39B den 30. november 1966. Fra rampe 39A blev foretaget to ubemandede og ni bemandede Saturn-V/Apollo-opsendelser mellem 9. november 1967 og 8. december 1972. Herefter var det blev den brugt til opsendelse af rumstationen Skylab den 14. maj 1973. Rampe 39B blev valgt til Apollo 10-opsendelsen den 18. maj 1968. Efter nogle modifikationer blev der foretaget 3 bemandede Skylab-opsendelser herfra den 25. maj, 28. juli og 16. november 1973. Den 15. juli 1975 blev Apollo-Soyuz-missionen opsendt fra rampe 39B. Begge ramper blev ombygget til rumfærgerne og den første rumfærge Columbia blev opsendt fra 39A den 12. april 1981. Challengerulykken 28. januar 1986, hvor rumfærgen Challenger eksploderede og alle syv astronauter omkom, var den første rumfærgeopsendelse fra 39B. Hver rampe består at et ottekantet område med en forhøjning i midten, hvor rumfærgesystemet står oven på en stor flammegrav. Ved siden af rumfærgen findes et 106 meter højt adgangstårn med arme, der kan slås hen til rumfærgen for klargøring og adgang for teknikere og astronauter. Inden for området findes fire brændstofanlæg til flydende ilt og flydende brint til hovedtanken samt to mindre til de to slags hypergole brændstoffer, som bruges i rumfærgens styresystem. Herudover findes et stor kølevandsanlæg med et vandtårn, hvorfra der pumpes millioner liter af vand ud over rampen ved opsendelsen. Dette gøres både for at køle rampen ned og minimere skader, men ligeså meget for at dæmpe lydchokbølger, som reflekteres og kan slå op og ødelægge rumfærgen lige efter starten. Fra adgangstårnet løber en glidebane med gondoler ned til en underjordisk bunker lidt væk. Disse kan astronauterne bruge ved problemer under en nedtælling og komme i sikkerhed. På adgangstårnet sidder også en roterende servicestruktur, som kan rulles rundt om rumfærgen, og beskytter den mod dårligt vejr, samt skaber et rent rum med adgang til rumfærgens lastrum, så udstyr kan monteres direkte ned i lastrummet ud på rampen. Afgangen op til rampen foregår af et bredt spor til rumfærgetraktoren, som kører hele rumfærgesystemet ud fra VAB-samlehallen på en mobilplatform og sætter det af ude på rampen. *Opsendelseskontrolcenteret* Kontrolcenteret, hvorfra nedtællingen og de første sekunder af opsendelsen styres, ligger lige ved siden af VAB-samlehallen – 5,5 kilometer fra den nærmeste rampe 39A. På de 2 nederste etager er der computerrum og kontorer, mens der på 2. sal findes 4 ens kontrolrum til styring af nedtællingen. Selve nedtælling styres hovedsageligt via computere. Både klargøringen og nedtællinger til opsendelserne styres fra Kennedy’s kontrolum, herfra bestemmes der også over selve opsendelsen i de første sekunder, men kun indtil rumfærgen har passeret over affyringstårnets top, så overdrager de kontrollen til kontrolcenteret i Houston, der styrer resten af missionen. /Opsendelseskontrolcentret/ *Landingsbanen* På Kennedy-rumcenteret findes også en landingsbane, som rumfærgerne bruger ved hjemkomsten til Jorden. I starten af rumfærgeprogrammet blev alle landinger foretaget på Edwards Air Force Base i Californien. Efterhånden som NASA blev mere fortrolig med rumfærgen, ønskede man at spare de dyre udgifter ved at skulle transportere rumfærgen på ryggen af en 747-jumbojet tværs over Amerika efter hver landing. Ved næsten alle opsendelse er Kennedy nu hovedlandingsstedet, mens Edwards er backup i tilfælde af dårligt vejr i Florida eller andre problemer. Landingsbanen, kaldet Shuttle Landing Facility (SLF), er en af de længste landingsbaner i verden. Den er 4,57 kilometers lang, 91, 4 meter bred og har desuden 305 meter ekstra i længden til nødbremsning i begge ender. Banen er udstyret med kraftige landingslys og fire mikrobølgelandingssystemer, der giver information om højde retninger ved landinger fra nordvest (bane 15) og sydvest (bane 33). Et TACAN-system (Tactical Air Navigation System) bruges til instrumentlandinger. Landingsbanen ligger nordvest for den store VAB-samlehal. For enden findes en tilkørselsvej via hvilken rumfærgerne efter landingen trækkes hen til rumfærgehangarne. En stor specialbygget kran bruges til at løfte rumfærgerne op og ned af 747-jumbojetten.
Links: www.ksc.nasa.gov www.ksc.nasa.gov/toos www.hq.nasa.gov/office/pao/History/SP-4204/contents.html