Taiyuan-rumcenter blev bygget som opsendelsessted for Kinas militære Dong Feng raketter (en kinesisk version af Sovjetunionens R-2 raket). Det ligger i et bakket område sydvest for Beijing i Kelan-området, i den nordvestlige Shanxi-provins. Nærmeste by er Tyiuan 280 kilometer fra centeret. Opbygningen blev godkendt af Mao Zedong, Liu Shaoqi og Zhou Enlai i marts 1966. Centeret bruges til polære opsendelser, og selve raketrampen og de tilhørende faciliteter ligger 1.400-1.900 meter over havets overflade. Den første Dong Feng raket blev opsendt fra centeret den 8. december 1968. Taiyuan blev i 80erne brugt til afprøvning af militære missiler, og først i starten af 80erne integreret som en del af det civile rumprogram i Kina. Kinas første Feng Yuan vejrsatellit blev opsendt fra centeret med en Long March 4 raket i 1988. Centeret er senere blev udbygget til også at kunne opsende Long March 2C raketter med bl.a. Iridium -kommunikationssatellitter. Indtil 1999 har der været gennemført mere end 11 opsendelser fra Taiyuan.
Links: www.astronautix.com/sites/taiyuan.htm www.geocities.com/CapeCanaveral/Launchpad/1921/facilities.htm www.cgwic.com.cn/launch/center2.html