Home » Faktasider » Rumsonder – se tidslinie med rumsonder » Curiosity

Curiosity

Ansvarlig: NASA
Destination: Mars
Opsendt: 26 Nov 2011
Afsluttet: ---

Curiosity blev opsendt den 26. november 2011 fra Cape Canaveral med en Atlas V-541-raket og den landede på Mars den 6. august 2012.  Curiosity er med en vægt på 900 kg den tungeste Mars-bil, der hidtil er landet på Mars. Det er også den første der udelukkende er drevet af plutonium-238.  den har altså ingen solpaneler.   Curiosity er udsruste med en række instrumenter:

To farvevideokameraer på en mast, der sammen med højden af marsroveren selv giver et udsyn fra 2,2 meters højde over marsoverfladen.

ChemCam – en kraftig laser, der kan bestråle klipper og derved fordampe dele af dem.

NavCams et kamera der tager vidvinkelbilleder så man kan orientere sig horisonten rundt.

REMS – en vejrstation, der måler vindhastighed, vindretning, temperatur, luftfugtighed, tryk og ultraviolet lys(niveau).

:Hazcams – Hazards Avoidance Cameras – fiskeøjekameraer der tager billeder foran og bag marsroveren.

CheMin – instrumenter til analyse af indsamlede prøver.

SAM – sample Analysis – analyseapparate til at finde organiske stoffer.

RAD – måler strålingsdoser, som en astronaut ville være udsat for på det sted, hvor marsroveren er.

DAN – måler mængden af brint i nærheden udfra neutron-stråling.

RA – Robotic Arm  marsroverens  robotarm.

APXS – spektrometer, der måler røngtenstråling.

MAHLI – et kamera med lup placeret på robotarmen.

DRT – børste til at fjerne støv fra klipper eller sten på Mars.

PADS – et bor til at udbore prøver af klipper på Mars.

CHIMRA – analyseværktøj til studiet af opsamlede prøver.

Robotarmen kan placere prøver til analyse via af flere af de ovennævnte instrumenter.