Den 25. januar 1994 sendte en Titan 2-raket rumsonden Clementine op fra Vandenberg Air Force Base. 2. februar 1994 blev dens solpaneler foldet ud, og en faststofmotor startet, og Clementine blev sendt afsted imod Månen. Clementine kom i sin første bane om Månen den 19. februar og sin endelige bane om Månen den 21. februar ved at følge samme principper som den japanske rumsonde Hiten havde testet. Fra den 26. februar til den 25. marts udførte den en første serie opmålinger af Månens overflade. Fra 26. marts til 22. april den næste og sidste serie billeder – i alt omkring 1,6 milloner billeder, som udgør en total opmåling af Månens overflade. Oprindelig havde det været planen at sende sonden videre til asteroiden 1620 Geographos, men på grund af en fejl den 7. maj, hvor sonden brugte det meste af sit brændstof, blev den i stedet sat i en aflang bane om Jorden for at teste nedbrydningen af dens elektronik af rummets stråling.
Clementine var oprindeligt udviklet for at teste militære sensorer i forbindelse med det såkaldte stjernekrigsprojekt. Sonden var udrustet med en stjernetracker, som blev brugt til navigation, en lasertransmitter og fire forskellige kameraer. Kameraerne fordelte sig på et i det synlige område, et i det infrarøde område, et i det ultraviolette område og endelig et højopløsningskamera. Det sidste kamera blev endvidere brugt som modtager når lasertransmitteren var i brug. Selve sonden var treaksestabiliseret med hydrazin som brændstof til styring og ændring af bane.
Selve sonden havde kostet omkring 55 millioner dollars. Til opsendelsen blev brugt en militær Titan-raket, der blev taget ud af mølpose, og den kom til at koste 20 millioner dollars. Hele missionen kom til at koste under 100 millioner dollars – 1994-dollars. Dette var betydeligt typisk 1/5 til 1/10 af den normale pris for rumsonder, der skulle til fremmede kloder, og Clementine kom dermed til at tage forskud på Discovery-programmet med mottoet „hurtigere, bedre, billigere”.
Den vigtigste opdagelse ved Clementine-missionen var, udover den totale opmåling af også Månens poler, at man fik mistanke om, at der kunne befinde sig vandis ved Månens poler. Clementine kom dermed til at give inspiration til endnu en månesonde, der skulle kortlægge undergrunden, nemlig Lunar Prospector.
Links:
Clementine Artikel i Dansk Rumfart nr. 19