Den 8. august 2001 blev rumsonden GENESIS opsendt fra Cape Canaveral med en Delta II-raket. Rumsonden havde til formål at indsamle prøver af solvinden, og blev derfor anbragt i Lagrangepunktet L1 i Sol-Jord-systemet. Dette punkt ligger ca. 1,5 millioner kilometer fra Jorden i retning imod Solen, hvor Jordens og Solens tyngdefelter modvirker hinanden på en sådan måde, at en bane om Solen med en omløbstid på et år er mulig.
GENESIS forlod Lagrangepunktet L1 igen, for at returnere en prøve af solvinden til Jorden den 8. september 2004. rumsonden ankom planmæssigt til Jorden; men under nedturen lykkedes det ikke at få faldskærmen til at folde sig ud. rumsonden GENESIS blev smadret. tilstanden af den hjembragte prøve er tvivlsom. Prøven vejede brøkdele af et gram, men det skulle have været den første prøve af udenjordisk materiale, som NASA hjemførte siden Apollo 17, dvs. i mere end 30 år.
Rumsonden er den femte i “Discovery”-serien