Grafik: Sojourner med Mars Pathfinder i baggrunden
Mars Pathfinder blev opsendt fra Cape Canaveral den 2. december 1996 med en deltaraket. Den landede på Mars den 4. juli 1997 og blev dermed den første vellykkede landing på Mars i mere end 20 år nemlig siden vikingsondernes historiske landinger. Stedet var 19.13° N og 33.22° W. Mars Pathfinder introducerede en ny type bløde landinger, hvor den sidste del af faldet blev afbødet med store airbags. Mars Pathfinder medførte desuden som den første planetmission nogensinde et lille køretøj, nemlig marsbilen Sojourner. Sojourner blev den første landsætning af et køretøj på et himmellegeme siden Luna 21 landsatte Lunokhod 2 på Månen i januar 1973. Mars Pathfinder og Sojourner var udrustet med farvekameraer og billederne blev løbende lagt ud på et sæt hjemmesider på World Wide Web, og Mars Pathfinder blev således den første landingsmission på et himmellegme, der kunne følges live på internettet 1990ernes pendant til den direkte TV-transmission fra den første bemandede månelanding i 1969.
De vigtigste instrumenter ombord på Mars Pathfinder var uden tvivl videofarvekameraerne og røngtenspektrometrene på såvel lander som Sojourner. Mars Pathfinder medbragte dog en lang række yderligere instrumenter. Der var forskellige meteorologiske instrumenter såsom en vindmåler i form af 3 vindposer i forskellige højder på en lille mast. Derudover var der magneter udviklet på Ørsted Laboratoriet i København til at bestemme marsstøvets magnetiske egenskaber. Landeren tog 16.000 billeder af omgivelserne, mens marsbilen tog 550 billeder. Med sit røngtenspektrometer foretog den 15 kemiske analyser af sten på marsoverfladen. Derudover en mængde meteorologiske data, som i hovedsagen bekræftede datane fra vikingsonderne. Dog blev gennemsnitstemperaturen målt til en værdi 10° over værdierne fra vikinglanderne.
Billede af Sojourner taget af Mars PathfinderMarsbilen Sojourner begyndte sine køreture få døgn efter landingen og fortsatte helt frem til oktober 1997, hvilket betød at marsbilen fungerede 12 gange den tid den var designet til. Landeren fungerede frem til den 7. november 1997, hvilket var cirka 3 gange den designede levetid. Energiforsyningen var en kombination af solpaneler og batterier (og en meget lille ikke radioaktiv kilde til at holde elektronikken varm) – i modsætning til vikinglanderne, der havde en lille radioaktiv kilde og derfor fungerede i mange år. Det var primært kulden på marsoverfladen, der begrænsede levetiden af lander og marsbil. Landeren blev i øvrigt opkaldt efter Carl Sagan, der døde 1996, og som blandt andet er kendt for sin indsats i marsforskningen. Landeren kom til at hedde “Carl Sagan Memorial Station”.
Mars Pathfinder landede i et område, der så ud til engang i fortiden at have været et kæmpe floddelta. Dette blev bekræftet, sammen med hypotesen om tilstedeværelsen af store mængder vand – til dette har de danske magneter ydet et væsentligt bidrag. Perioden med vand ligger dog sandsynligvis flere milliarder år tilbage i fortiden.
Links:
Udforskningen af Mars – og et dansk eksperiment, artikel i Dansk Rumfart nr. 26
Sojourner og Mars Pathfinder på Mars
Dette er det første billede, Mars Pathfinder tog. Sojourner står stadig sammenklappet på Pathfinders solpanel, og airbagsene stritter stadig ud under solpanelerne.
Mars Pathfinder
Opsendt: 2. december 1996
Raket: Delta
Sondens masse: 890 kg ved opsendelsen (lander + marsbil 360 kg)
Formål: Lander og første marsbil
Ankomst til Mars: 4. juli 1997
Slut på missionen: Kontakten med sonden mistedes 7. november 1997