ROVSING A/S i Skovlunde ved København, leverer inden for rumfartsområdet en række tjenester til udvikling og test af forskellige dele i en rummission. De elektriske systemer og computerprogrammer, der anvendes inden for rumfarten, er ofte så komplekse, at der kræves specielle metoder og programmer til at teste systemerne. ROVSING A/S har bl.a. specialiseret sig i at vejlede og udføre test af sådanne komplicerede systemer. Endvidere har firmaet specialiseret sig inden for følgende områder: * levering af know-how på systemniveau, * software til udvikling og test af systemer, * menneske-maskine interfaces, samt * hardware til dæmpning af mikrovibrationer i rumstrukturer. Desuden yder ROVSING on-site support af systemer og software. Satellitter udsættes for kraftige rystelser under opsendelse med en raket. Derfor er det vigtigt, at alle delsystemer på satellitten kan overleve rystelserne, og at ingen dele rives løs idet de vil kunne beskadige raketten eller på satellitten. Alle delsystemer på satellitter skal derfor vibrationstestes grundigt før opsendelse. ROVSING A/S har opbygget ekspertise indenfor vibrationsanalyse, som er anvendt i firmaets involvering i aerospace- og forsvarsleverancer. ROVSING A/S har deltaget i mange af de større europæiske rumfartsprojekter, blandt andre i jordobservationssatellitten ENVISAT, meteorologisatellitten METOP-1, COLUMBUS laboratioriemodulet til Den Internationale Rumstationen, Ariane programmet og rumcenteret i Fransk Guyana. www.rovsing.dk /Denne side er sidst opdateret 11. juni 2003/ webmaster@rumfart.dk