Rumcenteret drives i dag af den amerikanske hær og bruges delvist af NASA. Centeret dækker et areal på 3.200 kvadratkilometer og dets hovedkvarter ligger 30 kilometer øst for Las Cruces i New Mexico og 45 kilometer nord for El Paso i Texas. Rumcenteret blev oprettet af den amerikanske hær den 9. juli 1945 under navnet White Sands Proving Grounds til afprøvning af raketter og missiler. Små raketter som Tim, Nike, Viking, Corporal og Lance blev affyret fra rampe 33. Første opsendelse fra White Sands blev foretaget den 16. april 1946 med en af de erobrede tyske V-2-raketter . I alt 67 V-2-raketter blev opsendt fra White Sands mellem 1946 og 1952, heriblandt de første biologiske forsøg i rummet. V-2 opsendelse fra White Sands /V-2-raket klargøres til opsendelse på White Sands/ De vigtigste V-2-opsendelser V-2 No. 1: Første statiske affyring der varede 57 sekunder. 15. marts 1946 V-2 No. 2: Første prøveopsendelse, nåede 18.000 fod. 16. april 1946 V-2 No. 3: Første højdeflyvning til 105 kilometer. 10. maj 1946 V-2 No. 9: Første bortkastning af næsekappen. 30. juli 1946 V-2 No. 13: Flyvning der gav de første live billeder af jordens krumning. 24. oktober 1946 V-2 No. 19: Første autopilot blev benyttet. 23. januar 1947 V-2 No. 40: Fotograferede 800.000 kvadratkilometer af jordens overflade. 26. juli 1948 Centeret dækker også Trinity site, hvor den første atombombe blev prøvesprængt under Manhattan-projektet den 16. juli 1945. I 1982 blev centerets Northrop-landingsbane brugt som nødlandingsbane for rumfærgen Columbia, der landede her den 30. marts 1982 efter missionen STS-3. Tidligere var banen blevet brugt til træning af astronauter til prøvelandinger i testfly. De fleste motorafprøvninger til rumfærgen er også blevet gennemført her. I 90’erne blev en prototype på en 1-trinsraket kaldet DC-X prøvefløjet fra White Sands, og NASA bruger centeret til fald- og landingstests med prototyper af redningsbådene til Den Internationale Rumstation. Rumcenteret huser endvidere jordstationen til NASAs Tracking og Data Relæ-Satellitter (TDRS).
Links: www.wsmr.army.mil/NewWSMR/Entrance/entrance.html www.wsmr-history.org