Mars

Mars er en af de 5 klassiske planeter, der har været kendt siden oldtiden. Mars er opkaldt efter den græsk-romerske krigsgud Mars.
Mars middelafstand til Solen er 227 millioner kilometer eller 1,524 astronomiske enheder. Bortset fra Venus er Mars den planet, der kommer Jorden nærmest. Mars er nummer fire planet regnet fra Solen – Jorden er nummer tre. Mars har to små måner Phobos og Deimos. Radius er 3400 kilometer – cirka halvdelen af Jordens. Mars bruger 687 døgn til et omløb om Solen. Mars roterer om sig selv en gang i løbet af 24 timer 37 minutter og 22,7 sekunder. Rotationsaksen hælder 23 grader 59 minutter i forhold til at stå vinkelret på baneplanet.
Mars spillede en afgørende rolle ved den naturvidenskabelige gennembrud. Det var Tycho Brahes nøjagtige målinger af Mars bane, der satte Kepler i stand til at opstille sine Keplerske love for himmellegemernes bevægelse.

Mars er den eneste planet hvor man i en kikkert fra Jordens overflade kan skelne overfladestrukturer. Dette gjorde tidligt studiet af Mars til noget særligt, især fordi den samtidig blev det bedste bud på et sted udenfor Jorden hvor der kunne være liv.
Klimaet på Mars udviser tydelige årstidsvariationer ligesom på Jorden – i klar modsætning til de øvrige planeter i Solsystemet. Selv atmosfæretrykket på Mars udviser tydelige årstidsvariationer. Der optræder sæson-bestemte støvstorme. Ligeledes er der observeret tynde skyer og tågedannelse i Marses atmosfære.
Den første sonde med Mars som mål var Sovjetunionens Mars 1, der blev opsendt den 1. november 1962. Kontakten til sonden blev dog tabt længe inden målet. Den første vellykkede Marssonde var NASAs Mariner 4, der blev opsendt fra Cape Canaveral 28. november 1964. Den nåede Mars den 16. juli 1965 og sendte de første nærbilleder af Mars til Jorden.
Den første sonde der gik i kredsløb om en anden planet var NASAs Mariner 9, der blev opsendt den 8. maj 1971 fra Cape Canaveral. Den 14. november 1971 gik Mariner 9 kredsløb om Mars, hvor den foretog en kortlægning af Mars overflade i mere end 10 måneder med en opløsning på 1 kilometer. Mariner 9 tog samtidig de første nærbilleder af en fremmed planets måne og det første nærbillede af himmellegmer i astroidestørrelse.
Mars har Polarkalotter der dels består af frossen vand og frossen kuldioxid – tøris. Der findes en kæmpevulkan – den største i hele Solsystemet – Nix Olympos på 19 kilometers højde. Der er nogle kæmpemæssige Gran Canyons på Mars.
De første landingsmisssioner til Mars var de to sovjetiske sonder Mars 2 og Mars 3, der blev sendt til Mars i 1971. Mars 2 landede dog kun en vimpel uden videnskabelige instrumenter, og Mars 3s landingsdel sendte kun et halvt TV-billede fra overfladen.
Det meste af vores viden idag om Mars stammer fra NASAs to vikingsonder, der blev opsendt henholdsvis 20 august og 9 september 1975. De gik i kredsløb om Mars 19 juni og 7 august 1976. Landingerne skete henholdsvis 20. juli og 3. september 1976. De to landingsstationer kom til at sende data fra Marsoverfladen i flere år.
Atmosfæren på Mars består af 95 % kuldioxid og har et tryk på cirke 7 mm Hg – tæt ved vand triplepunkt. Vikinglanderne har målt temperaturer mellem minus 85 og minus 33 grader Celsius. Forsøgene på at påvise liv vidste dog ingen tegn på liv – selvom Vikings målinger på det felt stadig er omdiskuterede.
Første forsøg på at landsætte balloner i Marsatmosfæren var de to sovjetiske sonder Phobos 1 og Phobos 2. Man tabte kontakten til Phobos 1 allerede inden Mars. Landsætningen af ballonerne lykkedes ikke. Phobos 2, der blev opsendt 12 juli 1988, gik i kredsløb om Mars 23 januar 1989. Kontakten gik tabt 27 marts 1989 – inden den fik udført den første forsøg nogensinde på at “lande på” en fremmed planets måne.
Den første vellykkede landsætning af et køretøj på en anden planet blev udført af Mars Pathfinder, som landede på marsoverfladen den 4. juli 1997,hvor den landsatte Sojourner. Sojourner var en lille fjernstyret bil, der udover at være udrustet med et videokamera også kunne foretage målinger af stofsammensætningen på overfladen. Den var designet til at holde 1 måned, men virkede i 3 måneder.
De første NASA-missioner og sovjetiske rumsonder til Mars er blevet fulgt op af flere rumsonder ikke mindst fra NASA. Det drejer sig både om rumsonder, der gik i bane om Mars og om landingsmissioner. Nogle af landingsmissionerne har landsat flere fjernstyrede marsbiler. For eksempel blev marsbilen Opportunity opsendt den 7. juli 2003 fra Cape Canaveral og den landede på Meridiani Planum på Mars den 25. januar 2004. Oktober 2015 havde Opportunity kørt mere end en maraton på overfladen af Mars under udforskning af marsoverfladens geologi.
Det er dog ikke kun USA og Sovjetunionen, der har sendt rummissioner til Mars. Både ESA og Indien har sendt vellykkede rumsonder til Mars. Mars Express blev opsendt den 2. Juni 2003 og gik i bane om Mars januar 2004. November 2014 blev MOM – Mars Obiter Mission opsendt fra Indien og september 2014 gik den i bane om Mars.
Helt fra før de første rumsonder til Mars eksisterede drømmen om en bemandet rejse til Mars. Mars er den eneste anden planet hvor en bemandet rejse kombineret med en landing på overfladen synes mulig med en teknik vi kan forudsige idag.