Home » Proton-raketten

Proton-raketten

Proton-raketten

Proton-raketten er en rumfartsudgave af et millitært missil, der var udviklet som en pendant til den amerikanske Titan-raket. Den blev første gang opsendt i 1965 og fik navnet “Proton” fordi de første missioner med den var tunge højenergimissioner, der skulle måle kosmisk stråling. Proton-raketten er drevet af UDMH (Usymmetrisk DiMetylHydrazin) og N_2 O_4 (kvælstoftetraoxid) og kan sende over 20 tons i lav bane omkring Jorden.

Proton-raketten har aldrig været brugt til bemandede opsendelser, men har været brugt til mere end 100 ubemandede missioner. Den 15. september 1968 opsendte en Proton-raket Zond 5. Denne sonde blev sendt i kredsløb om Månen og vendte tilbage til Jorden den 21. september 1968. Zond 5 medførte skildpadder og andre levende væsner, som dermed blev de første levende væsner, der var vendt tilbage til Jorden efter en tur rundt om Månen.  Den 10. november 1970 opsendte en proton-raket Luna 17, der medførte det første fjernstyrede køretøj Lunokhod 1 på en fremmed klode(Månen).  Den 2. september 1971  opsendte en proton-raket Luna 18, der blev den første ubemandede rumsonde, der hjembragte prøver af Månen.   Apollo-programmet landede også køretøjer på Månen, men de var bemandede, ligesom prøverne af Månen blev indsamlet af astronauter.

Den 19. april 1971 opsendte en Proton-raket verdens første rumstation kaldet Saljut 1. Proton-raketter har siden opsendt samtlige andre sovjetiske rumstationer, herunder de fleste moduler af rumstationen Mir.  Proton-raketter opsendte også flere af modulerne i den internationale rumstation ikke mindst startmodulet Zarya, der blev opsendt 20. november 1998.

Proton-raketten er desuden blevet udbudt på det internationale marked som kommerciel satellitopsender. Her er Proton-raketten i konkurrence med blandt andet Ariane-raketterne. Proton-raketten er den kommercielle raket, der har den største løftekapacitet. Mars96 blev opsendt med en Proton-raket, der desværre ikke fungerede korrekt. Sonden, der skulle have været sendt til Mars, endte i stedet i Sydamerika. *Proton K* *Proton M* *Type:* D-1 D-1-e Proton KM *Andre navne:* SL-13 SL-12 – *Første opsendelse:* 16. nov. 1968 10. mar. 1967 Under udvikling *Land:* Rusland Rusland Rusland *Opsendelsessteder:* Baikonur Baikonur Baikonur *Formål:* 20,9 ton til lav jordbane. 2,6 ton til geostationær bane. 22 ton til lav jordbane eller 3-3,3 ton til geostationær bane. *Bygges af:* Khrunichev Khrunichev Khrunichev og International Launch Services med bl.a. Lockheed Martin. *Samlet længde:* 58,86 m 56,9 m 58 m *Maks. diameter:* 7,4 m 7,4 m 7,4 m *Samlet masse ved start:* 680 ton 690 ton 700 ton *1. trin* *Motorer:* 6 6 6 *Brændstof:* UDMH og N_2 O_4 UDMH og N_2 O_4 UDMH og N_2 O_4 *Kraft (Vacuum):* 6 x 1635 kN 6 x 1635 kN 10497 kN *2. trin* *Motorer:* 4 4 4 *Brændstof:* UDMH og N_2 O_4 UDMH og N_2 O_4 UDMH og N_2 O_4 *Kraft (Vacuum):* 4 x 600 kN 4 x 600 kN 2325 kN *3. trin* *Motorer:* 1 + 4 1 + 4 1 *Brændstof:* UDMH og N_2 O_4 UDMH og N_2 O_4 UDMH og N_2 O_4 *Kraft (Vacuum):* 600 kN 600 kN 608 kN *4. trin* *Motorer:* 1 1 *Brændstof:* Petroleum og LO_2 UDMH og N_2 O_4 *Kraft (Vacuum):* 85 kN 19,62 kN *Nyt 4. trin* *Motorer:* 1 *Brændstof:* LH2 og LO_2 *Kraft (Vacuum):* 7358 kN /Denne side er sidst opdateret 11. maj 2002/ webmaster@rumfart.dk