Mariner 4
Mariner 4 blev den første vellykkede sonde til Mars. Mariner 3 blev opsendt den 5. november 1964 med en Atlas-Agena-raket. Målet var en forbiflyvning af Mars og optagelse af billeder i det optiske spektrum. Mariner 3 opnåede dog ikke hastighed nok til sin mission ved opsendelsen og den kunne ikke folde sine solpaneler ud, sandsynligvis på grund af et varmeskjold, der ikke som planlagt var faldet i havet kort efter starten. Mariner 3 måtte opgives.
I stedet blev Mariner 4 opsendt den 28. november 1964 med et næsten identisk system. Sonden nåede Mars 14. juli 1965 og passerede den i en afstand på 8.690 kilometer. Mariner 4 foretog tre forskellige undersøgelser ved Mars. Det første var at tage de første nærbilleder af Mars med et optisk kamera. Det andet var at måle magnetfeltet med et medbragt magnetometer. Mars viste sig ikke at have et kraftigt magnetfelt, som f.eks. Jordens. Det tredje var et forsøg hvor kommunikationen til Jorden fik lov at passere gennem marsatmosfæren, dvs. Mariner 4 fløj bag om Mars set fra Jorden. Kommunikationen var iøvrigt ret vanskelig, idet billederne blev lagret på bånd ombord på sonden; optagelserne under forbiflyvningen tog kun tyve minutter, hvor sonden kunne fotografere Mars. Det tog ti dage at transmittere alle billederne tilbage til Jorden.
Mariner 4 tog 21 billeder (plus et halvt) af områder på den sydlige halvkugle og det dækkede område var omkring 1% af marsoverfladen. Billederne står heller ikke mål med senere langt mere detaljerede billeder af overfladen. Alligevel er det ingen overdrivelse at sige, at det medførte en revolution i astronomernes opfattelse af Mars. Der var fotograferet kratere på overfladen og marsoverfladen var slet ikke den mosbegroede, tundra-lignende verden, som man troede i 1950erne. Det var en meget tør og formodentlig fuldstændig livløs ørken. I en overskrift i New York Times blev det gengivet som “Den Døde Planet” i modsætning til det normale navn, den røde planet.
Målingerne af lufttrykket gav også meget overraskende resultater. Så sent som i 1960 var lufttrykket på Mars blevet målt fra Jorden til over 100 millibar. Målingerne fra Mariner 4 sagde at det var mellem 10 og 20 millibar. Før Mariner 4 havde den almindeligt accepterede værdi for lufttrykket på Mars været 85 millibar.
Billederne, som Mariner 4 sendte ned, indeholdt desuden en række tydelige kratere. Det generelle indtryk af Mars var efter disse billeder, at Mars nogenlunde var som Månen, blot med en ganske tynd kuldioxidatmosfære, så tynd at vand i flydende form ikke ville kunne eksistere i praksis. Dette vil sige en klode, der ikke blot var uden biologisk liv, men også uden geologisk aktivitet. En voldsom kontrast til den mosbegroede planet som man havde troet på ganske få år før.
Mariner 4 blev opsendt med en Atlas-Agena raket og vejede 291 kg. Den havde tre-aksestabilisering med den klare stjerne Canopus som et fast retningspunkt. Det sidste voldte i øvrigt nogle problemer.
Mariner 3
Opsendt: 5. november 1964
Raket: Atlas-Agena D
Sondens masse: 261 kg ved opsendelsen
Formål: Forbiflyvning af Mars.
Ankomst til Mars: Opendselsen slog fejl, idet næsekappen aldrig blev frigjort fra sonden.
Slut på missionen: –
Mariner 4
Opsendt: 28. november 1964
Raket: Atlas-Agena No. 288D
Sondens masse: 261 kg ved opsendelsen
Formål: Forbiflyvning af Mars. Optagelse af billeder i det optiske spektrum. Måling af Mars’ magnetfelt.
Ankomst til Mars: 15. juli 1965
Slut på missionen: 1. oktober 1965, sidste kontakt 21. december 1967
Mariner 4 skrev historie som den første vellykkede rummission til Mars, og den betød en revolution i opfattelsen af forholdene på Mars.