Venus Express (Grafik: ESA)
Der havde nærmest været en pause i udforskningen af Venus i 10 år siden den amerikanske venussonde Magellan gik til grunde i 1994, da ESA besluttede at opsende en rumsonde med Venus som mål. Den hedder Venus Express og bygges som en modifikation af rumsonden Mars Express. Venus Express bliver udrustet med syv forskellige instrumenter:
SPICAM – et ultraviolet og infrarødt spektrometer som også findes på Mars Express,
PFS – et infrarødt Fourieropløsende spektrometer, som også findes på Mars Express,
ASPERA – en kombineret partikelopsamling til registrering af såvel neutrale atomer, elektroner og ioner. Findes også på Mars Express,
VeRA – et radiobølgeinstrument, der også er med på Rosetta-missionen,
VMC – et vidvinkelkamera, der er lettere modificeret i forhold til tilsvarende instrumenter på både Rosetta og Mars Express,
VENSIS – en radar til måling af såvel ionosfæren, overfladen og under overfladen. Den findes også på Mars Express, samt
VIRTIS – et følsomt visuelt/infrarødt spektrometer, der også findes på Rosetta-missionen.
Den valgte instrumentering er udvalgt ud fra kendskabet til resultaterne fra de ret mange tidligere venusmissioner. Især har man lagt mærke til, at venusatmosfæren har et par smalle vinduer i det infrarøde område, hvor strålingen kan nå overfladen, og eventuelt fortælle noget om undergrunden. Derudover studerede Venus Express ionosfæren og atmosfærens vekselvirkning med solvinden..
Venus Express er ikke blot ESAs første venusmission, det er også den første mission til Venus, der ikke er udført af en af de to tidligere supermagter USA og Sovjetunionen. Derudover er filosofien en helt anden: Venus Express er resultatet af en bestræbelse på at lave en mission, der med mindst muligt budget alligevel kan udføre relevant udforskning af Venus. Med relevant menes, at sonden kan udfylde nogle af de huller i vores viden om Venus, som de tidligere missioner har efterladt. Dette er i klar modsætning til supermagternes venusmissioner som gik ud på at afprøve teknologiens grænser med stadigt vanskeligere og mere krævende missioner.
Venus Express blev opsendt d. 9. november 2005 med en Sojuz-Fregat-raket, og den nåede Venus 150 dage senere og gik i bane om Venus den 11. april 2006. Selve sonden er en kasse på 1,7 × 1,7 × 1,4 meter. Den forventedes at fungere i bane om Venus i 480 dage, men først 28. november 2014 løb rumsonden tør for brændstof og missionen erklæret for afsluttet. Der var dog kontakt til rumsonden i et stykke tid derefter; men den må formodentlig være ødelagt i atmosfæren på Venus i februar 2015.
Venus Express (Grafik: ESA)