Dansk Selskab for Rumfartsforsknings historie
Starten
Den 20. september 1949 blev Dansk Selskab for Rumfartsforskning grundlagt, som et af de få meget tidlige europæiske selskaber for rumforskning. Tidligere i 1933 var BIS – British Interplanetary Society grundlagt. BIS har eksisteret uafbrudt lige siden. I Tyskland var VfR – Verein für Raumschiffs-fahrt (forening for rumskibsfart) blevet grundlagt 5. Juni 1928. VfR havde prominente medlemmer såsom Hermann Obert og Wernher von Braun. VfR blev dog opløst efter få år.
Det hele startede i 1948, hvor Erling Buch Andersen havde en annonce i fagpressen den 4. december 1948. Det første til en stiftende generalforsamling i Rosenborggade, hvor 12 personer stiftede Dansk Selskab for Rumfartsforskning. Det havde flere alternative navne: Dansk astronautisk forening og Dansk Interplanetarisk selskab. Erling Buch Andersen blev selskabets første formand.
Selskabet arbejdede med at udbrede kendskabet til rumfart. Blandt andet skrev Erling Buch Andersen en artikelserie i det hedengangne videnskabstidsskrift ‘Vor viden” om rumfart i 1950-erne.
IAF
Men den mest bemærkelsesværdige indsats drejede sig om grundlæggelsen af IAF i 1951. Det var interplanetariske selskaber fra 9 lande, der på et stiftende møde i London 1951 stiftede IAF – International Astronautical Federation. Kort efter gik Dansk Selskab for Rumfartsforskning i gang med at planlægge en IAF-kongres i københavn. Den blev afholdt i 1955 i København.
Det internationale geofysiske år blev afholdt 1. juli 1957 til 31. december 1958 og USAs daværende præsident havde annonceret, at USA ville opsende den første kunstige drabant kaldet en satellit som led i det geofysiske års forskningsaktiviteter. Det såkaldte Vanguard-projekt. På IAF-kongressen 1955 i København annoncerede den sovjetiske repræsentant, at sådan en satellit ville Sovjetunionen også opsende.
Den sovjetiske repræsentants udtalelse var der ikke mange der bemærkede, fordi overdrevne annonceringer var almindelige under den del af den kolde krig. Det er også uklart om den sovjetiske repræsentant havde opbakning hjemmefra. Da så Sovjetunionen rent faktisk opsendte den første satellit Sputnik 1, så kom det som et kæmpechok i Vesteuropa og USA.
En ny generation
I september/oktober 1984 havde Systemprogrammør Morten Olsen en annonce i tidsskriftet “Astronomi og Rumfart” om at stifte et selskab med navnet dansk selskab for rumfartsteknik. Annoncen var indrykket sammen med en videnskabsjournalist Jens-Jørgen Kjærgaard. Morten vidste ikke at et sådant selskab allerede eksisterede. Men Asger Lundbak gjorde Morten opmærksom på, at et sådant selskab eksisterede allerede. Morten kom med i bestyrelsesarbejdet og i 1987 blev han ny formand. Selskabet havde skiftet navn til Dansk Astronautisk forening, men det blev senere ændret tilbage til Dansk Selskab for rumfartsforskning.
Morten var primus motor i en række store arrangementer. I 1989 fyldte Selskabet 40 år og Morten lavede et arrangement med en serie rumfartsrelaterede foredrag den 20. september 1989 på H.C.Ørsted instituttet med tilhørende reception. Pengene til en omfattende annoncering af mødet og receptionen havde Morten samlet ind på et par dage kun udrustet med et skrivebord og en telefon.
Morten var en person, der kunne skaffe sig forbindelser både i universitetsverdenen og i industrien. I 1990 blev endvidere det første kvindelige bestyrelsesmedlem Kirsten Daugaard indvalgt i bestyrelsen; men hun var uddannet civilingeniør, så omvæltningen var ikke så stor. Bestyrelsen har haft mange medlemmer, der var ingeniørstuderende eller ingeniører.
I 1989 fik Morten endvidere arrangeret et besøg af kosmonaut Georgi Grechko, den hidtil mest erfarne astronaut, der har besøgt Danmark. Danmarks Meteorologiske Institut stod som officiel modtager.
Den 13. marts 1991 arrangerede Morten rumfartsdagen “Rumfart 91″ i anledning af at det var fem år siden rumsonden Giotto havde fotograferet komet Halley. Det var et stort arrangement, der foregik både på DTU og H.C.Ørsted-instituttet. Der var både foredrag og udstilling fra rumfartsfirmaer.
Udstilling
Med Morten som ny formand kom der flere unge aktive nye bestyrelsesmedlemmer. Et af dem var Bjarne M. Johansen, der blev ny og senere mangeårig sekretær. Udover en lang række opgaver som sekretær var han også aktiv med at skrive artikler til Dansk Rumfart, arrangere møder og han var primus motor i dansk selskab for rumfartsforsknings udstilling, der blev vist på forskellige folkebiblioteker 1993-1996.
Dansk Rumfart
Et andet medlem, der kom ind med Morten var Thomas Andersen, der først blev næstformand og senere formand. Som formand arrangerede han også store arrangementer. Den 27. februar 1996 arrangerede selskabet et besøg af astronauten Thomas Reiter. Den 20. september 1999 afholdtes et stort arrangement i anledning af 50-året for selskabets grundlæggelse. Ved den lejlighed kom astronaut Yvonne Cagle på besøg.
I 1989 blev det første nummer af bladet “Dansk Rumfart” udgivet. Redaktøren var Thomas Axel Esbern Andersen og han fortsatte som redaktør til og med nummer 56 i januar 2003. Nummer 57 havde Mikkel Gybel Jensen som redaktør. Nummer 58 havde Thim Andersen som redaktør. Nummer 59 havde Jesper Jørgensen som redaktør. Nummer 59 udkom december 2003 og var usædvanligt derved, at det blev udgivet i samarbejde med selskab for fremtidsforskning og Initiativ for innovation og kreativitet. Derudover var formatet et andet end det sædvanlige. Jesper Jørgensen var uddannet psykolog og tilhørte dermed heller ikke den store gruppe af bestyrelsesmedlemmer, der enten var ingeniører, fysikere eller læger. Men han var meget aktiv i sin periode i bestyrelsen.
Nummer 60 havde Thim Andersen som redaktør og det samme gjaldt numrene frem til og med nummer 68. Frem til 2006 og nummer 65 var dansk rumfart kommet fire gange om året. Herefter kom det sjældnere. Nummer 69 og nummer 70 havde Steen Eiler Jørgensen som redaktør.
Fra nummer 71 og fremefter har “dansk Rumfart” haft Lykke Pedersen som redaktør. Formatet er endvidere skiftet til A4 i stedet for A5.