Space Days, Kvinder i Fysik og Cinemateket præsenterer ’Hidden Figures’ med efterfølgende Q&A og debat. Paneldeltagerne er: Martin Bødker Enghoff, Seniorforsker, DTU Space. Atefeh Jafari, Postdoc, DTU Space. Lais Ozelin, PhD i partikelfysik, data scientist hos ATP. Efter filmen har du mulighed for at stille spørgsmål til de tre eksperter. De vil desuden diskutere, hvordan situationen er nu – 50 år efter – for kvinder og minoriteter, der arbejder indenfor rumindustrien og videnskaben generelt. Debatten vil foregå på engelsk og varer i ca. 50 min.
_______
Den sandfærdige historie om tre sorte kvindelige matematikere på NASA, hvis udregninger endte med at blive afgørende for at sende den første astronaut i kredsløb om Jorden. Et detaljemættet tidsbillede og brillante skuespillerpræstationer. ”Rendyrket røvcharmerende ‘empowerment cinema’,” skrev Politiken